you tube video

5 facts om kroppen

Hvor godt kender du egentlig din krop? Bliv klogere dine øjne, dine organer, din hud og meget, meget mere. Se videoen her.

5 forbløffende facts om kroppen

"Hvor meget ved du om din krop? Ved du for eksempel, at du taber 40.000 hudceller – hvert minut, eller at dit hjerte pumper næsten 238 millioner liter blod gennem hele din livstid? I denne video dykker vi ned i 5 forbløffende facts om kroppen – så se med og udforsk huden, øjnene, organerne og meget, meget mere sammen med mig" – Emilie, vært på kanalen.

Se flere videoer her
s

5 forbløffende facts om kroppen

Er du nysgerrig på din krop? Så se videoen og bliv forbløffet over din fantastiske krop.

Blodårer

På nogle mennesker er blodårerne tydeligere end andre. Men uanset hvad kan vi ikke løbe fra, at vi alle har masser af dem rundt om i kroppen.

Faktisk rummer kroppen på et voksent menneske intet mindre end 100.000 kilometer blodårer! Det vil svarer til, at blodårerne kan nå rundt om Jorden mere end 2 gange, hvis blodårerne strækkes helt ud.

Hud

Din hud bliver løbende skiftet ud, og i løbet af dit liv skifter du hele din hud cirka 900 gange og taber omkring 18 kilo hud.

På én kvadratcentimeter af din hud, findes der 7,5 millioner celler, 245 svedkirtler, 35 talgkirtler, 25 hår, 2,5 meter blodkar, 7.500 sanseceller – Og så er der cirka 8 millioner mikroskopiske levende væsner!

Øjenfarve

De fleste babyer fødes med blå øjne! Øjenfarve skyldes pigmentet melanin. Nyfødte har meget lidt melanin, og derfor reflekteres det blå lys i højere grad.

Hos mange nyfødte begynder øjenfarven at skifte, første gang øjnene bliver slået op uden for livmoderen. Det kan dog tage lang tid, inden den endelig øjenfarve er helt tydelig – men de fleste har fået sin rigtige øjenfarve, når de er 6 måneder gamle.

Organer

Menneskekroppen består af en masse forskellige organer. Mange af vores organer er vigtige for vores overlevelse – for eksempel vores hjerte og ikke mindst hjernen. Dog har vi også en del organer, vi faktisk vil kunne leve uden – i værste tilfælde!

Du kan leve uden din blindtarm, din milt, din galdeblære.

Tyktarmen kan du også klare dig uden, men måske skulle du i så fald lægge din kost lidt om, da den er vigtig for fordøjelsen.

Du kan endda leve uden din mavesæk, for så nedbrydes din mad i tyndtarmen!

Og så er der de organer, du har to af, hvor du kan undvære den ene. Det er din ene nyrer og faktisk også din ene lunge.

Så selvom du kan overleve uden en del af dine organer, bliver livet noget mere besværligt, da hvert organ har en helt særlig rolle i kroppen.

Situs Inversus

Der findes en lidelse kaldet Situs inversus. Her er hjertet og resten af organerne i kroppen placeret spejlvendt af, hvad de normalt er.

Mange mennesker opdager slet ikke, at de er født spejlvendt før efter mange år. Mennesker med Situs inversus fungerer nemlig helt ligesom alle andre på trods af, at hele kroppen er spejlvendt – og de fleste vil slet ikke opleve symptomer på at organerne er spejlvendt.

Lidelsen er ret sjælden og omkring 1 ud af 10.000 af verdens befolkning ”lider” af den.

Vil du se mere?

Tjek vores YouTube-kanal ud, hvor vi undersøger forunderlig videnskab og laver sjove eksperimenter. Mange af forsøgene kan du lave selv derhjemme, og vi uploader jævnligt nye videoer på kanalen.

Er du vild med at eksperimentere, så tjek alle vores eksperimenter ud her. Se for eksempel, hvordan du laver din egens stjernekaster her.

Se mere