Er der hold i de gamle myter om klima og vejr?
"Når mosekonen brygger, venter en hed dag" og "når katten river træet varsler det blæst". Er der hold i de gamle myter om vejret, spørger en læser DMI...?
DMI svarer:
Hej Randi,
Vejret har gennem tiden altid været afgørende for os mennesker, da mange var dybt afhængige af, hvordan vejret artede sig. Det var vejret, der styrede, hvordan man levede, og det var vejret (frosten), som fx kunne ødelægge hele høsten for bonden, hvis frosten eksempelvis satte ind sent i foråret. Derfor har der altid været et stort fokus på, om man kunne forudsige det.
Og eftersom man ikke havde store computere og fysiske modeller for atmosfæren, har man i stedet forsøgt at finde andre sammenhænge til at sige noget om, hvordan vejret blev – både på kort og lang sigt. Nogle var der mere hold i end andre:
Myte: “En lille Ring omkring Maanen betyder en stor Forandring i Vejret, en stor Ring en lille Forandring.”
Fakta: En ring om månen kaldes en halo, og kommer ofte i forbindelse med et frontoptræk – altså et stort system af skyer og regn. Dermed er der en vis sandhed i det. Men det er ikke altid, haloen varsler en front, og det med størrelsen af ringen er der heller ikke hold i.
Myte: “Er Helligtrekongersaften stjerneklar bliver der mange Ærter.”
Fakta: Det er muligvis et ordsprog, som er kommet af tilfældigheder. Vejret husker dog ikke fra vinter til forår og til sommer, og der er derfor ikke nogen grund til at tro på det ordsprog.
Myte: “Hvis Katten river i Træer, faar man Blæst.”
Fakta: – Hmm – tænker ikke det behøver en forklaring. Den er i hvert fald heller ikke sand.
Myte: “Ryger Engene, da hedder det, at Mosekællingen brygger, eller at Mosekonen rører Aftengrøden og venter en paafølgende hed Dag.”
Fakta: Det kan der være noget om. Når der er lav tåge (mosekonebryg), er det ofte i situationer med få skyer og store chancer for solskin op ad dagen. Dermed kan tåge om morgenen godt varsle varmt og solrigt vejr samme dag.
Mange hilsener,
DMI
Har du prøvet Skystolen på Experimentarium? Tag plads, spot skyerne og lær om det vejr, de varsler.
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.