Dine sanser ændrer sig gennem livet
Dine sanser bliver vakt i fostertilstanden og udvikler sig gennem hele livet. I Sansetunnelen får du dine sanser provokeret og stimuleret - og du mærker dem som aldrig før.
Vore sanser skabes i fostertilstanden og ændrer sig gennem hele livet. I Sansetunnelen introduceres du til dit eget sanseapparat, og de ændringer dine sanser gennemlever fra den spæde begyndelse til støvets alder.
Dine sanser kommer på prøve i Sansetunnelen: Høresans, lugtesans, berøringssans, synssans, balance – altså ligevægtssans – og evnen til at registrere egne bevægelser gennem signaler fra muskler og led.
De mange sanser bliver provokeret og stimuleret. For eksempel hvordan vi gennem vores hud ikke kun føler varme og kulde, men også tryk, bevægelse og smerte.
Sanseapparatet vågner, mens vi endnu er fostre. Men ikke alle sanser tændes på samme tid. Ved syvende uge kan det spirende menneske reagere på berøringer af læber og kind. Men først langt senere begynder øjet at sende signaler til hjernen, og vi kan begynde at danne vore første synsindtryk.
I mange år er vores sanseapparat på sit højeste. Og du vil blive forbløffet over, hvor rig en mængde af information, du får om dine omgivelser, mens dit sanseapparat er ungt.
I løbet af et langt liv svækkes sanserne dog. Vi får sværere ved mange af dagligdagens udfordringer. Måske begynder det at knibe med at gå, holde balancen, se tydeligt og høre, hvad der bliver sagt. Dufte og smage udebliver.
I Sansetunnelen forstår du, at vore sanser sygner hen. Det bliver nemt at indse, hvorfor livet nødvendigvis må skrues ned i et andet tempo i ældres grånende verden.
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.