Når du hopper, cykler, danser, løber og kravler dig igennem PULS Torvet er der mening med spasen: Det er alle sammen øvelser, som er udviklet i tæt samarbejde med sundhedsvidenskabelige eksperter.

Og det er øvelser, der viser vej til en sundere livsstil for dig og din familie – også længe efter, I har forladt Experimentarium.

Balancekøkkenet giver balance, styrke og hurtighed

Hvis I får mange point i Balancekøkkenet, så er det fordi, I både har god balance, muskelstyrke og er hurtige.

Når I fx springer fra gryde til gryde, bruger I ikke kun benmusklerne. Overkroppen og armene er også på arbejde. Et godt spring kræver både hurtighed, styrke og balance. Jo mere man træner, jo bedre bliver man.

Det ved fodboldspillere, dansere, badmintonspillere og mange andre sportsfolk. De bliver kun gode, hvis de kan reagere hurtigt og effektivt med mange muskler på én gang.

Men det er ikke kun i sportens verden, man skal være hurtig, stærk og have gode balanceevner. Det er balancen, som skal redde dig fra at falde, hvis du træder i et hul i fortovet eller får et uventet puf.

Boldburet styrker koordinationen

Bolden er måske det bedste legetøj i verden. Med en bold træner du blandt andet reaktionsevne, hurtighed, styrke og koordination. Når du spiller sammen med andre, er bolden også et socialt redskab.

Koordination er vigtig, når du skal gribe en bold. Koordination er samarbejdet mellem synet, kroppens og især hændernes bevægelser: Øjnene ser bolden komme. Så skal hjernen finde ud af en masse på et splitsekund. Hvilken retning har bolden? Hvor langt væk er den? Hvor hurtigt bevæger den sig? Og hvornår skal hænderne lukke sammen for at holde på bolden?

Cykelskuret kræver ilt

Muskler bruger ilt, når de arbejder – fx når du cykler. Hvis du kører hurtigt eller op ad bakke, bruger musklerne mere ilt.

Det betyder, at du skal trække vejret dybere og hurtigere, for at få mere ilt ned i lungerne. Ilten fra lungerne siver ud i blodet, der bliver pumpet rundt af hjertet.

Når man arbejder hårdt, slår hjertet hurtigere, og det pumper mere blod rundt pr. slag. På den måde kommer der mere blod, og dermed ilt, til musklerne.

Antallet af hjerteslag pr. minut hedder puls. Når man bruger musklerne, stiger pulsen. Når man slapper af igen, falder den.

Pulsen kan dog forblive høj, selv efter man er holdt op med at cykle. Det skyldes mælkesyre. Mælkesyre opstår i musklerne, når de skal bruge mere ilt end de kan få – fx når du cykler rigtig stærkt. Det føles ubehageligt, og når kroppen igen slapper af, skal mælkesyren ud af musklerne, og det kræver også ilt.

Derfor tager det noget tid, før pulsen er lige så lav, som inden du gik i gang med at cykle.

Dansebadet er motion for sjov

Når du danser, får du god motion og bruger flere forskellige muskler end på fx en løbetur – og så træner du samtidig koordinationsevne og balance.

Desuden tyder meget på, at man kan danse sig glad. Når man danser, frigør hjernen nogle stoffer (hormoner), som hedder adrenalin og endorfiner. Det giver en følelse af lethed og lykke.

Musikken er også vigtig. Man danser ikke godt uden musik. Forskere har vist, at det virker rigtig godt at bruge musik til træningen. Eller rengøringen. Det vigtigste, for at musikken skal virke er, at rytmen i musikken passer med kroppens bevægelser.

Energitromlen måler dit energiforbrug

Når du får Energitromlen til at dreje rundt, kan man måle, hvor meget arbejde, det svarer til (det måler man i Watt). Når man også ved, hvor lang tid du arbejder, så kan man regne ud, hvor meget energi, du har brugt til det (energi måler man i kilojoule eller kalorier).

Men mennesker er ikke særlig effektive maskiner. Når man arbejder i Energitromlen, så afgiver man også en masse varme – og så bruger man energi på at holde kropsfunktionerne ved lige. Vores hjerne bruger fx en del energi på at tænke. Faktisk svarer det arbejde, som du laver i Energitromlen kun til ca. 25 % af den totale mængde energi, du bruger imens.

Energiindtag er den mængde energi, som kommer ind i kroppen som mad og drikke. Energiforbrug er den mængde energi, som man forbrænder ved vedligeholdelse af kropsfunktioner, fysisk aktivitet og omsætning af mad. Forskellen på energiindtaget og energiforbruget bestemmer, om vi tager på eller taber os.

Forhindringsgangen styrker din bevægelighed

Når du bevæger dig gennem Forhindringsgangens labyrint af snore bliver din bevægelighed sat på prøve. For nogle er det være svært at bøje kroppen og komme under en snor – for andre er det svært at få benet højt op, så man kan komme over.

Den gode nyhed er, at hvis du gerne vil blive mere bevægelig, så kan du lave strækøvelser. Og helst hver dag. Man kan også dyrke fx karate, gymnastik eller badminton, hvor man træner sin bevægelighed meget.

God bevægelighed gør dagligdagen meget nemmere. Det er lettere at nå sin sweater øverst i skabet, at samle ting op fra gulvet eller at tømme opvaskemaskinen.

Hoppehegnet giver teknik og styrke

At hoppe kræver enorm meget energi, og det kan du mærke i Hoppehegnet. Faktisk kræver det op til 6 gange mere energi at hoppe lige op i luften end at gå. Så næste gang du ser nogen sjippe eller hoppe i trampolin, så er det altså ikke kun sjov – det er også super god træning.

I Hoppehegnet vil du opleve, at det andet hop er bedre end det første, og det er fordi du bruger en bedre teknik. Musklerne skal samarbejde på det rigtige tidspunkt, og hvis du vil hoppe højere, skal du træne teknik og muskelstyrke.

Selvom det kræver en del energi at hoppe, så er det rart at kunne. Folk, der spiller basketball eller skal nå noget på øverste hylde, skal være gode til at hoppe.

Rodeostuen får dig op af stolen

I PULS Torvets Rodeostue vinder alle. Både den, der bliver vippet af stolen, og dem der vipper stoleklæberen af. Du bruger en masse energi, samtidig med, at du har det sjovt.

Forskning viser, at det er meget nemmere at holde op med at sidde så meget stille i fritiden, hvis man gør noget sammen med sin familie og sine venner.

Problemet med at sidde for længe i stolen eller sofaen er, at der er en sammenhæng mellem stillesiddende adfærd i fritiden og type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og en risiko for at dø tidligt.