Derfor bliver din røv i vandskorpen

Har du nogen sinde undret dig over, hvorfor du kan flyde ovenpå vandet? Eller hvorfor en sten synker til bunds? Det handler om opdrift, og det kan du eksperimentere med i udstillingen Stranden.

Den græske matematiker og fysiker Arkimedes opdagede, at en ting kan flyde, hvis den kan fortrænge mere vand, end den vejer i sig selv. Tænk bare på en mælkekarton: Hvis den er fyldt med vand, er den tung og synker. Fylder du den derimod op med fjer, flyder den ovenpå. En mælkekarton kan altså godt have et rumfang på 1 liter, men kun veje ½ kilo – og så flyder den.

De fleste mennesker kan flyde, fordi deres massefylde er mindre end massefylden på vand. Massefylden på en person er det antal gram, som en liter af kroppen vejer. Muskler vejer mere end fedt per liter. Så jo mere fedt du har på kroppen – desto bedre flyder du.

Kan du gå på vandet?

Selv om du flyder ovenpå i vand, kan du ikke gå på det. Men det kan små insekter som for eksempel skøjteløberen. Vand danner nemlig noget, der hedder overfladespænding. Det er et andet fænomen, du kan eksperimentere i udstillingen Stranden.

For at forstå, hvad overfladespænding er, skal man zoome ind på vandets mindste enhed: Vandmolekylet. Nede i et glas med vand holder hvert molekyle fast i fire andre. Men det kan ikke lade sig gøre på overfladen, hvor der er luft og ikke vand. Derfor må vandmolekylerne nøjes med at gå sammen to og to, men til gengæld holder de så ekstra godt fat i hinanden. Det giver en spænding på overfladen, som er stærk nok til at bære små insekter eller lette ting som en nål eller en clips.

Kom på bølge med vinden

Ved havoverfladen møder du også bølgerne. Både de små krusninger og meterhøje vægge af vand, der tårner sig op. Det er strandens hældning og vinden, der bestemmer, hvordan bølgen opfører sig, når den rammer kysten. Stejle strande giver for eksempel større og vildere bølger end flade strande. I udstillingen Stranden kan du selv lave både store og små bølger og eksperimentere med, hvordan stranden påvirker bølgerne.

Det er især pålandsvinden, der giver bølger. Ved fralandsvind kommer der næsten ingen bølger ind mod kysten, for her presser vinden nemlig det øverste lag vand udad mod havet.

Du kan godt opleve bølger, selv om det ikke blæser. Så kalder man det dønninger. Dønninger er gamle vindbølger, der er dannet af vind et andet sted. Hvis der har været en storm ude over Nordsøen, kan det for eksempel give dønninger ved den jyske vestkyst.

Spids ører under vandet

Hvis du dykker ned under vandoverfladen, vil du opdage, at det bliver svært at høre, hvor lydene omkring dig kommer fra. Dine ører og din hjerne er indrettet til at fange lyde i luft, og derfor har du svært ved at få mening af lyde i vand.

Det skyldes, at lyd bevæger sig fire gange hurtigere i vand end i luft. I luft er vi vant til, at en “skrå lyd” først rammer det ene øre, og så ganske kort efter det andet. Men i vand løber lyden så hurtigt, at det virker som om, den rammer begge ører samtidig. Derfor kan du ikke vurdere lydens retning. Også det kan du eksperimentere med på Stranden.

Dine ører afslører vandets tryk

Hvis du dykker meget langt ned i havet, vil du opleve, at vandet skaber et tryk mod din krop. Måske har du mærket, hvordan dine ører “popper”, når du dykker et par meter ned? Det skyldes, at vandets vægt nu ligger oven på dig. Man kalder det også vandsøjletryk. Jo mere vand du har over dig, desto mere trykker vandet på dig. Hvis du er på 3 meter dybt vand, bærer du rent faktisk en 3 meter høj søjle af vand oven på dig.

Kan du redde dig selv?

Hvis du vender blikket fra overfladen og ned mod bunden, kan du måske få øje på en revle.

En revle er en aflang forhøjning af sandbunden langs med stranden. Revler kan godt forvandle sig til farlige fælder, når en bølge skyller tilbage til havet. Så trækker den huller i revlen, såkaldte revlehuller. Fra hullerne løber der en strøm udad. Den kan være så kraftig, at selv gode svømmere trækkes til havs, hvis de ikke ved, hvordan man slipper ud af et revlehul.

Revlehuller opstår især på flade strande. Der er tusinder af revlehuller langs de danske kyster, men de er ikke altid farlige. Det er kun under bestemte vind- og bølgeforhold, at der opstår en stærk strøm i revlehullerne. Når der er pålandsvind, opstår der oftere mere strøm i revlehullerne.

Fisk din plastik ud af havet

Som du måske har opdaget nu, kan man få øje på rigtig meget videnskab på en strand. Men nogle ting er så små, at man ikke får øje på dem. Det gælder mikroplastik i vores have. I dag findes der faktisk så meget plastik i vandet, at hver femte fisk i de danske farvande har mikroplast i maven.

Mikroplasten kan komme fra kosmetiske produkter, for eksempel skrubbeprodukter til ansigtet og kroppen. Det kan også opstå, når plast-skrald nedbrydes i havet. Hvert år smides der nemlig tonsvis af plastik ud i havet. Mikroplasten ender også i fiskene på vores spisebord. Man ved endnu ikke præcist, hvor farligt det er for os mennesker at spise mikroplast.

Prøv videnskaben på Stranden

I udstillingen Stranden kan du prøve endnu flere aktiviteter med vand. Lær mere videnskab og sjove fortællinger fra badeturen i vores strandhytter. Eller bevæg dig længere ud på det åbne hav og snup en ubådssafari, og se hvad der sker i dybet. Prøv også om det er din badeand, der kommer først igennem forhindringsbanen, når der kommer tryk på vandet.