Transport i en global verden

I Experimentariums udstilling Havnen kan du lære om handel og transport i globaliseringens tidsalder, og i vores store kuglebane-spil kan du selv simulere transport af varer verden over.

At man kan fragte ting billigt over verdenshavene har ændret produktion og forbrug i hele verden.

Det er ikke længere afgørende at arbejdskraft, produktion og afsætning hænger sammen lokalt eller regionalt. Råvarer og energi kan flyttes over lange afstande, og produktionen kan placeres, hvor arbejdskraft og viden findes, og de færdige varer kan transporteres til alle markeder, der vil aftage produkterne.

I de økonomiske lærebøger fører en sådan arbejdsdeling til billigere varer og større global velstand.

Når varer og komponenter fremstilles alle mulige steder bliver lokal produktion en sjældenhed. Men hvem holder styr på, at varerne holder den lovede kvalitet og at produktionen er foregået på en måde, vi kan være bekendt?

Det er nemmere at flytte penge, know-how og varer end at flytte folk. Derfor truer den internationale arbejdsdeling stadig mange mennesker i de lande, hvor arbejdslønnen er høj. Det ser man fx i gamle industrilande som USA, Frankrig og England. Men det er også en udfordring i Danmark, hvor der tidligere var langt flere fabrikker, som producerede alverdens ting.

Transport er billigt

90% af alt international gods kommer over havet. Resten bliver ofte fløjet – eksempelvis fordi det er fersk kød (lam fra New Zealand), eller fordi det er varer, der skal være fremme til en bestemt dato (ny iPhone-model).

Fordi Nike kan fylde en 20-fods container med 6000 æsker med sko, og fordi transporten er så billig over havet, koster det kun 17 kr. i samlet transport (heraf 6 kr. for transport på havet) at få skoene fra producenten i Asien til butikkens hylder.

Sammenlignet med en salgspris på fx 600 kr. for et par Nike sportssko, så udgør transporten næsten ingenting. Det koster faktisk mere i transport at køre i bil til storcentret lidt uden for byen og hente skoene hjem.

Det vigtige valg af transportmiddel

Normalt skifter varer transportmidler undervejs. En container er dejlig nem at håndtere i denne situation. Den kan nemt flyttes mellem skib, lastbil og tog.

Nogle varer, som fx mobiltelefoner, er meget afhængige af lanceringer af nye produkter i en rasende fart. Derfor sendes mobiltelefoner ofte med fly den lange vej fra fabrikkerne i Kina til kunder overalt i verden.

Frisk frugt og friske blomster kommer med fly fra Østafrika til Europa. I sig selv lyder det tosset at flyve varerne, men fragtraten er faktisk lav og uden flyfragt kunne denne handel ikke fungere.

Langsom transport er billig transport

Langsomme transportmidler er som regel de billigste. Det gælder udpræget ved skibsfart, men også fx for tog og lastbiler. Kan vi leve med længere transporttider, sparer vi penge og vi sparer udledninger af CO₂.

Fremtiden peger på meget mere differentierede valg af transportmidler – også for gods.

Omladning af gods skal være super effektiv. Den transportør, der har styr på hele transportkæden, bliver den bedste.

Transportsektoren står for 25% af CO₂-udledningerne

Et containerskib forurener meget i sig selv. Men hvis man kigger på forurening i forhold til mængden af transporterede varer over lange afstande, forurener et skib meget lidt sammenlignet med lastbil, tog eller fly.

Godstransport står i dag for under en tredjedel af verdens CO₂-udledninger.

Det er et stort problem for klimaet, at den internationale transportsektor ikke har bindende mål for CO₂-udledninger, og at der ikke findes en plan for at mindske de store udledninger. Hverken fly og skibe er omfattet af de store, internationale klimaaftaler.

I dansk søfart arbejder man for, at søfarten skal være reguleret af internationale aftaler. Allerede i dag er der krav til, hvilke fyringsolier, der må benyttes i forhold til hvor tæt man er på land. Renere brændsler i motoren tæt ved land.

Hvordan kan transportområdet mindske sin klima-påvirkning? Det har Det Europæiske Miljøagentur et bud på:

• mindre transport (behøver varer og folk at flytte sig så meget?)
• valg af (mere energirigtige) transportmidler som tog og skib
• tekniske forbedringer (af brændstofeffektivitet) og overgang til el-drift
• Mere fælles transport (fyldte skibe, flere i hver bil, færre tomme sæder i bus og tog)

Der er anden forurening end CO₂, bl.a SOx og NOx. Her er restriktionerne høje på fx lastbiler og busser, men har historisk været svære at indføre på store skibe, da aftaler skal indgås internationalt.

Kul, olie og gas har været basis for den økonomiske udvikling, vi har oplevet i 300 år

De fossile råstoffer gemt fra tidligere tiders organiske liv er en helt utrolig gave fra fortiden. Den industrielle revolution og rigdommen siden da var og er helt afhængig af adgang til masser af billig energi.

Olie og gasproduktionen har en snarlig udløbsdato, kullet holder længere. Men uanset hvad, kan klimaet ikke tåle, at vi fortsat bruger så enorme mængder af disse energikilder og dermed udleder så meget CO₂ til atmosfæren. Omstillingen væk fra kul, olie og gas er en kæmpe udfordring, men er ikke umulig.

Kulbrinter skal på sigt ikke brændes af på transport og energiproduktion, men skal først og fremmest bruges som unikt råstof til kemisk produktion, plastik og lignende med mest muligt genbrug og recirkulation.

Olien er faktisk al for billig. Tænk bare på, at en liter benzin (som kommer fra olie) koster langt under prisen for flasker med helt almindeligt drikkevand på samme tankstation.

Der bliver stadig ledt efter nye forekomster af olie, gas og kul. Det er naturligt, når efterspørgslen er stor. Men hvis ikke vi skal have voldsomme og ødelæggende klimaforandringer skal det meste uden tvivl gemmes til glæde for de kommende generationer.

Og til helt andre priser end i dag.