Himmeltrappen
NB! Tagterrassen er lukket og åbner igen til foråret.
Experimentariums enorme Interaktive Tagterrasse har et ekstra niveau. Tag den smukke Himmeltrappe op i det blå til pavillonen med den fænomenale udsigt.
Experimentariums 1850 m2 tagterrasse blev fra sommeren 2019 udvidet med et ekstra niveau. Allerøverst på taget, 25 meter over Øresund, finder du Bølgetoppen, Experimentariums nye interaktive, maritime observation, hvor I zoomer ind på skibstrafikken på Øresund og leger jer klogere på navigation og sømandsskab.
Til at forbinde den Interaktive Tagterrasse med Bølgetoppen finder du Himmeltrappen – en enorm, smuk, kurvet trappe, der med sine store trin og runde platforme på én og samme tid er en trappe, en scene og et behageligt udsigtspunkt med en spektakulær udsigt over byens tage.
Himmeltrappen er dermed det perfekte sted at slappe af og nyde den friske luft, inden I leger videre i Experimentariums interaktive udstillinger.