Guide til Bobleriet
Bobleriet er Experimentariums nye sæbeboble-område, hvor du kan blæse små og store bobler, lære om videnskaben bag sæbebobler eller blot slå dig ned og nyde synet.
Bobleriet er inddelt i et lyst værksted, hvor du laver bobler og et mørkt laboratorium, hvor du undersøger boblerne.
I midten af udstillingen er et siddeområde, hvor du kan nyde synet af de farvestrålende bobler.
Her er nogle af de mange ting, du kan opleve i Bobleriet:
Prøv at lave bobler med hænderne. Hvis du øver dig kan du både lave små bobler med én hånd og store bobler med begge hænder. Du kan gribe en boble og lave en boble indeni en anden boble.
Med vores bobleværktøjer kan du lave en masse sæbebobler. Vi har værktøjer i forskellige størrelser og former, så du kan gå på opdagelse i, hvad værktøjets størrelse og form betyder for, hvilke bobler du laver.
Her kan du blive omringet af en sæbeboble, mens du står i midten. Du kan endda prøve at få lukket boblen over dit hoved.
Har du nogen sinde lagt mærke til at en sæbeboble reflekterer sine omgivelser? Her kan du se refleksionerne af dig selv og omgivelserne, og du kan se, at boblen laver en spejlvendt refleksion.
Ved dette lysbord kan du rigtig se sæbeboblens farver med forskellig farver lys. Du kan se, hvordan boblens farver skifter med tiden, efterhånden som væsken i boblen fordamper og bevæger sig.
I vores sæbevæg kan du se flotte farvede mønstre. Prøv at puste på hinden og se, hvad der sker! Du kan blandt andet se, hvordan forskellige farvede mønstre opstår, alt efter hvor og hvordan, du puster på hinden.