Bliv Set i Trafikken: Til læreren
0.-10. klasse, Færdselslære
Emneord: Reflekser, mørke-adapteret, airbag, frontalt, kollisionskurs
0.-10. klasse, Færdselslære
Emneord: Reflekser, mørke-adapteret, airbag, frontalt, kollisionskurs
Formålet med Bliv set i trafikken er at gøre eleverne bevidste om, farerne ved ikke at bruge lys og reflekser i trafikken. Efter et besøg i Bliv set i trafikken vil eleverne lettere kunne sætte sig i bilisternes sted, og se fra deres synspunkt, hvor svært det er at se bløde trafikanter på en halvmørk vej.
0. – 10. klasse Færdselslære
Kompetenceområde: Trafikal adfærd
Bliv set i trafikken består af to opstillinger. I Forhindringer på vejen kan eleverne på egen krop opleve, hvor svært det er at se de bløde trafikanter i halvmørket langs vejens side. I Den mørke korridor kan eleverne opleve, hvor svært det er at få øje på andre i mørket, hvis de er i mørkt tøj og ikke har reflekser eller lys på.
Bliv set i trafikken kan indgå som et supplement i emnet Færdselslære.
Gennemgå fagord og begreber samt snakke om, hvilke udfordringer der er for forskellige trafikanter, f.eks. mørke, tåge, regn, sving på vejen.
Del evt. klassen op i grupper og lad dem besøge Bliv set i trafikken et hold af gangen. Grupper på 3-4 elever vil være en god størrelse til denne udstilling.
Computerprogrammet er lavet på en måde, så der tilfældigt uddeles bløde trafikanter med forskelligt tøj på (lyshed). Eleven får en køretur på en snoet landevej med modkørende trafik, blændende lygter, støj fra en irriterende mobiltelefon og trafikradio, samtidig med at eleven helst skal undgå at køre de bløde trafikanter ned. Eleven styrer ikke farten men alene rattet og kan ikke køre væk fra vejen. Når hver tur er overstået, evalueres eleven med ulykkeskort og point og får at vide, om han eller hun var blevet tildelt en let, middel eller svær opgave (altså tøjets farver). Eleven kan også vælge at trykke på den store røde knap til højre for åbningen (der står ”Tryk ikke hér”). Her tændes kortvarigt noget lys, så man kan se, hvad der er inde i rummet. Men når man slukker, så bliver det faktisk endnu sværere at se dukkerne med det tilbageværende meget svage lys udefra.
Som lærer er det jeres ansvar at understøtte eleverne – og gerne medvirke aktivt under besøget i Bliv set i trafikken og tage hånd om eleverne og jeres fælles fokus.
Tilbage på skolen kan I reflektere over jeres oplevelser i udstillingen, fx i form af klassesamtaler. Gennemgå fagordene og begreberne igen.
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.