En deltagelse ved OL eller PL er for mange idrætsudøvere et absolut højdepunkt i karrieren. Det er her, at de skal høste belønningen for al den hårde træning og levere en præstation på deres absolut bedste niveau nogensinde. Samtidig med at atleterne dagligt konkurrerer på at forbedre deres fysik og teknik gennem krævende træningstimer, foregår der et parallelt kapløb i værksteder og på laboratorier. Her arbejder forskere og ingeniører intenst i jagten på at finde de små marginaler i udstyret, som i sidste ende kan udgøre forskellen på medalje og skuffende fjerdepladser, på finaler og placeringskampe – på succes og fiasko.

– Regelbogen er et godt sted at få inspiration til nye ideer. Alle gør alt, hvad de kan for at gå til grænsen for reglerne. De er lavet af en årsag, der er en grund til, at der en maksimal længde på kajakken, at man ikke stå på skuldrene af hinanden for at få mere moment, når man sejler 49er eller Nacra, og at sadelspidsen skal være fem centimeter bag krankboksen på en banecykel.

Sådan siger præstationsingeniør Andreas Top Adler, som i Team Danmark er manden, der skal sørge for, at de danske eliteudøvere har det absolut bedst mulige udstyr til rådighed i jagten på de afgørende tiendedele af sekunder og millimeter.

– Jeg arbejder med alt, hvad der noget at gøre med materialer og udstyr. Det er eksempelvis udstyr som cykler, robåde og sejlbåde. Det kan være er alt fra stivheden og bukningen i styret på en banecykel, til hvordan en mast bøjer i vinden. Nogle udøvere ønsker måske af praktiske årsager at kunne træne i en simulator i et laboratorium, som eksempelvis sejleren Anne Marie Rindom, der har brug for en hængebænk til at træne de samme bevægelser på lande, som hun laver, når hun er ude på vandet – og så laver vi sådan en bænk. Det kan også være simple pulsmålinger. Alt, hvad der gælder om at opfange signaler fra atleten eller fra udstyret, ender hos mig.

Og selvom det kan lyde som en pæn investering at have en medarbejder dedikeret til at arbejde for at hjælpe og rådgive de danske eliteudøvere om deres målinger og udstyr, så er det ingenting i forhold til, hvad nogle af de større nationer investerer på det samme område.

– De har nogle helt andre ressourcer i ryggen. Eksempelvis har britisk banecykling fire fuldtidsansatte ingeniører – vi har en, og det er mig, som samtidig skal hjælpe til mange andre steder. Der er gang i butikken, og vi kunne sagtens være flere.

Hos Team Danmark er man nødt til at prioritere ressourcerne, og derfor bliver Andreas Top Adlers timer primært lagt der, hvor der er de bedste muligheder for at hente danske OL-medaljer med en relativ lav indsats.

Det er eksempelvis landsholdet i banecykling, som nyder godt af hans indsigt – ikke mindst 4000 meter-holdet, der gennem en årrække har været dansk banecyklings store flagskib med skiftende besætningen har vundet adskillige VM- og OL-medaljer.

– Det er dem, jeg arbejder mest med. Det er de eneste, som jeg også rejser med. Jeg understøtter landstræner Casper Jørgensen og de teknisk-taktiske valg, som han træffer, med data og videoanalyse.

Og selvom Andreas Top Adlers analyser naturligt nok er afgørende for valg af udstyr som cykler, hjelme og tøj for at skabe så lav vindmodstand som muligt, har han også indflydelse på andre områder, som man udefra måske ikke så er bevidst om.

– Det drejer sig eksempelvis om, hvor der sker fartændringer, hvor farten falder eller stiger. Der er ingen regler for hvor lange føringer, man må tage, og hver gang man skifter, taber holdet en cykellængde. Med udgangspunkt i det ryttermateriale, som vi har i øjeblikket, har vi ændret lidt i længden på føringerne, og det er vi virkelig gået frem.

Nye rekorder

Fremgangen kan også ses på den danske rekord, som i den grad fået et tryk nedad. Først forbedrede den danske kvartet rekorden med fire sekunder fra oktober 2018 til oktober 2019 ned til 3.48,762 minutter. Og ved bane-VM i Berlin i februar i år overgik de fire sammentømrede ryttere de flestes forventninger. Det endte med guldmedaljer, fire regnbuestribede verdensmestertrøjer og en verdensrekord, som blev forbedret alle de tre gange, hvor danskerne var på banen, så den nu lyder på 3.44,672 minutter. En vanvittig udvikling i en sport, hvor det handler om at vride de mindste marginaler ud af krop og materiel – og som Andreas Top Adler har stor andel.

Han er med til at lægge de puslespilsbrikker omkring banelandsholdet, blandt andet når det gælder gearing, antallet og længden føringer, hjelme og position på cyklen.

– Et er, hvad vi selv kan finde ud af, men vi kan jo også blive inspireret andre steder, så derfor laver vi også analyser på de andre hold, og hvad de gør. Vi prøver tingene af ved World Cup, ved EM og VM, men det store fokus ligger på OL.

Hemmeligheder ved OL

I de fleste sportsgrene tilskrives OL-medaljer ekstra værdi, fordi det kun er hvert fjerde år, at der er mulighed for at vinde dem. Samtidig er OL også et kæmpe udstillingsvindue, der også bliver brugt politisk til at stive den nationale selvbevidsthed af med, så er der stor bevågenhed og interesse i at vinde medaljer – også blandt folk, som normalt ikke interesserer for lige netop den sportsgren, hvor Danmark brillerer og henter metal.

Og netop fordi at alle satser så voldsomt på at peake ved OL, bliver der også lavet små numre i løbet af sæsonen for at narre modstanderne.

– Jeg har set den cykel, som briterne skal køre på til OL en gang. Det foregik sådan, at de kom over til startstregen med cyklen i en papkasse, kørte løbet, og så hurtigt tilbage i papkassen igen med cyklen bagefter. Vi ser ikke den cykel igen før OL, selvom UCI’s (den Internationale Cykel Union, red.) regler siger, at den skal være kommercielt tilgængelig

Samtidig ved vi jo ikke, hvor meget der er røgslør. Ved VM på hjemmebane for fire år siden stillede briterne eksempelvis konsekvent op uden sokker. Da vi så kom til OL, så stillede de op i speciallavede aerosokker og med et helt andet setup på cyklen. Selv VM på hjemmebane var de klar til at ofre ved ikke at stille op med deres optimale udstyr for så i stedet at stå skarpest til OL. Det er bare ved OL, at de dyre marginaler kommer i spil, og hvis de har kunnet narre nogen, har deres plan været en succes, forklarer Andreas Top Adler med et grin.

Det er et stort våbenkapløb, og vi har da også mere i ærmet til OL. Men det er jeg sikker på, at de andre også har, lovede Adler, da han blev interviewet inden VM i Berlin.

Det bliver spændende at se, om den danske kvartet kan leve op til hans løfter i Tokyo senere i år.

Ikke alle lande kan være med

Faktisk er Andreas Top Adler lidt splittet omkring det konstante kapløb om at jagte dyre teknologiske forbedringer alle de steder, hvor man kan finde små fordele. Blandt andet fordi der er nogle lande, som af økonomiske årsager aldrig kan være med i det teknologiske kapløb.

– Nu skal jeg jo ikke skyde mig selv i foden og ødelægge mit eget job. Konstant udvikling er nødvendig for at være med. Men eksempelvis i sejlklassen Laser Radial sejler man med standardbåde som fordeles efter lodtrækning, og det er en smuk tanke og ren olympisk ånd.

Men han forudser, at andre sportsgrene vil lide under manglende interesse fra de firmaer, som investerer store summer i at udvikle nyt udstyr. Det vil eksempelvis gøre sig gældende for banecyklingen, mener han.

– I andre discipliner vil det trække utroligt mange interessenter ud af sporten, hvis alle eksempelvis skulle løbe i de samme sko eller køre på de samme cykler. Hvor skulle de så lægge kræfter i udvikling, hvis de ikke kunne brande sig på det? Og nogen skal jo betale gildet.

Men selvom Andreas Top Adler bifalder, at producenterne og forskerne konkurrerer intenst på at udvikle nyt og bedre udstyr hele tiden, så er han også glad for, at kapløbet bliver nulstillet hvert fjerde år, hvor alle efter OL alligevel kopierer de fremskridt, som de andre nationer har lavet i mellemtiden

– Man skal ikke til evig tid have fordele af et bestemt materiale. Efter OL skal alle have adgang til de samme modeller, så vi står med de samme muligheder. Den Argon 18-cykel, som vi kørte på ved OL i Rio i 2016, og som kun var tilgængelig for os, er den samme som Australien, Canada og Rusland kører på nu.

– Udvikling af sportsudstyr er på mange måder som rumforskning. Man kan spørge, hvad det skal gøre godt for, men pludselig breder det sig ud i hele verden, og vi får alle sammen glæde af det.

Læs også vores artikel: 4 idrætsopfindelser der gik til stregen, hvis du er nysgerrig på hvilke fire opfindelser, der er gået lige til (eller over) grænsen, og bliv klogere på, hvor meget hjælp atleterne må få fra teknologien.