Ikke alle er lige begejstrede for foråret. Men høfeber og gener ved allergi kan afhjælpes. Video: Colourbox.
Ikke alle er lige begejstrede for foråret. Men høfeber og gener ved allergi kan afhjælpes. Video: Colourbox.
For mange mennesker er foråret ensbetydende med kløende øjne, nys og en løbende næse. Hvorfor reagerer vores krop så voldsomt på naturen? Og hvad kan du gøre ved det, hvis du bliver ramt af allergi og høfeber?
Aaaah, forår! Det er lysere, blomsterne springer ud, fuglene synger, og luften emmer af ny energi. Men for mange betyder foråret også noget helt andet: Kløende øjne, nys på stribe og en konstant løbende næse. Omkring en million danskere døjer med allergi overfor pollen, og tallet er stigende.
Men hvorfor reagerer kroppen så voldsomt på noget så – ja – naturligt som pollen? Og hvad kan der gøres ved det?
Kilden til dine gener kan fx komme fra finske birketræer. Birkepollen kan nemlig rejse op mod 1000 kilometer.
Pollen er små støvkorn – hanlige kønsceller fra planter – som spredes med vinden for at befrugte andre blomster. Især birk, el, hassel, græs og bynke er kendt for at give allergikere problemer. Pollenpartiklerne er mikroskopiske og usynlige for det blotte øje, men når foråret topper findes de i tusindvis for hver kubikmeter luft.
Når en allergiker indånder pollen, reagerer kroppen, som om den er under angreb. Immunforsvaret fejltolker de små korn som fjender – på linje med virus eller bakterier – og sætter et forsvar i gang. Det udløser stoffet histamin, som giver de velkendte symptomer: hævede slimhinder, rindende øjne, nys, træthed og en stoppet næse.
Det lyder og føles dramatisk og ubehageligt, men i virkeligheden er det en overbeskyttende krops naturlige reaktion, der bare er rettet mod det forkerte mål.
Overfølsomheden bliver endda husket af kroppen, så næste år, når birkepollen igen kommer svævende og lander i fx en øjenvippe, er immunforsvaret klar til kamp. Nu er personen allergisk.
Pollenallergi kommer til udtryk som høfeber, som kan opstå hos alle og i alle aldre.
Statistikken viser dog, at pollenallergi er mest udbredt blandt større børn, teenagere og unge voksne. Det ses ofte, at man vokser fra allergien efter 30 års-alderen.
Høfeber er arveligt. Hvis én af dine forældre har allergi, har du 20-30 % risiko for at få det. Hvis begge forældre er ramte, stiger risikoen til op mod 50 %.
Der findes heldigvis flere måder at mildne generne på. Mange bruger antihistaminer, næsespray eller øjendråber, som dæmper immunforsvarets reaktion, men som til gengæld har en sløvende effekt.
En oplagt mulighed er en forebyggende behandling med næsespray, der indeholder binyrebarkhormon. Det anbefaler praktiserende læge i Trøjborg ved Århus, Kristian Sandvej, blandt andre.
– Der er ingen grund til at vente på, at den irriterende kløe, rødmen og hævelsen indfinder sig. Man skal begynde en forebyggende behandling med næsespray 2-4 uger før pollensæsonen, siger Sandvej.
Næsesprayen indeholder binyrebarkhormon, der undertrykker de immunceller, som går amok ved den allergiske reaktion. I modsætning til de sløvende præparater med antihistamin er der ingen bivirkninger ved næsespray.
– Pointen er, at din allergisæson på den måde kan blive meget mildere, så du behøver mindre antihistamin, siger Kristian Sandvej.
Nogle patienter kan være bekymrede for binyrebarkhormonet. Men dosis er så lav, at den ingen betydning har, pointerer han.
Flere af præparaterne fås i håndkøb, men det er en god idé først at tale med sin læge om behandlingen og få en recept. Så kan man også få rådgivning om andre behandlingsformer, slutter Sandvej.
En anden mulighed er immunterapi – også kaldet allergivaccination – hvor kroppen langsomt vænnes til det stof, den reagerer på. Det kan tage flere år, har ofte god effekt, men virker ikke altid. Og behandlingen er dyr.
Derudover kan små ændringer i hverdagen gøre en forskel: Luft ud om natten, vask håret før sengetid, og brug pollenfiltre i bilen. Pollen sætter sig i hår, tøj og tekstiler, og kan gøre nætterne værre end dagene.
Forskere arbejder intensivt på nye behandlinger, og det er der behov for. Flere studier peger på, at klimaforandringer kan forlænge pollensæsonen og øge pollenmængderne.
I 2024 stod danske og canadiske forskere bag en stor undersøgelse, der identificerede en særlig celletype, der kan være kilde til allergi. Det nye fund kan hjælpe forskere til at forbedre den eksisterende behandling for allergikere, og samtidig kan det bidrage til udviklingen af nye former for allergimedicin.
Nye vacciner er under udvikling, og der forskes i sammenhængen mellem allergi og tarmflora, immunforsvarets hukommelse og endda klimaets indflydelse.
Samtidig bliver teknologien bedre til at forudsige pollenspredning – nogle steder bruges satellitdata og kunstig intelligens til at give mere præcise prognoser.
Det virker absurd, at noget så naturligt som træernes pollen kan gøre os syge, og det føles frustrerende at kæmpe med en “forårsforkølelse” år efter år. Men der er håb. Med moderne medicin, bedre målinger og ny forskning, bliver det lettere at forstå og kontrollere kroppens overreaktion.
Måske går vi i fremtiden foråret i møde med lys, luft og blomster – og uden nys.
Måske har du hørt i medierne, at „pollentallet er højt i dag“. Men hvad betyder det egentlig?
Pollental er en måling af, hvor mange pollenpartikler der findes for hver kubikmeter luft. I Danmark står Astma-Allergi Danmark og DMI for at måle og formidle tallene. Det gøres med specielle opsamlere, der suger luft ind og registrerer partiklerne på et filter. Tallene kan variere kraftigt fra dag til dag – afhængigt af vejret. Sol og vind spreder pollen, mens regn lægger dem ned.
Pollentallet kan hjælpe allergikere med at planlægge dagen: Skal vinduerne være lukkede? Skal man undgå løbeturen i parken?
Se prognoser og tal i Pollenkalenderen
Dagens Medicin, Astma-Allergi Danmark, sundhed.dk, netdoktor.dk, Region Midjylland.
