Tænk energisystemerne sammen
Vi kan ikke være sikre på en konstant energiproduktion fra vind, sol og bølger, da de produktionsformer er afhængige af vejret. Derfor er der brug for, at vi tænker i at kombinere energisystemer.
Forskningen i energisystemer undersøger muligheden for at sammentænke flere teknologier. I en fremtid med stigende mængder vedvarende energi, hvoraf vind, sol og bølger kun producerer energi efter vejrets forgodtbefindende, er der brug for at sammentænke de danske energisystemer.
Den overordnede politiske målsætning er 100 % uafhængighed af fossile brændsler. Derfor er det vigtigt at fokusere på, hvordan vedvarende energi kan indpasses i transportsektoren og varmesektoren, samtidig med at vi fokuserer på indpasning af vedvarende energi i elsystemet.
På kort sigt kan udlandsforbindelserne – udveksling af el med vores nabolande – stort set løse udfordringerne med indpasning af vind i elsystemet, men på længere sigt bliver det nødvendigt at sammentænke energisystemer, så vedvarende energi kan anvendes i andre sektorer. Især i transportsektoren, hvor 99 % af brændslerne er fossile, er der stort potentiale for at fortrænge fossile brændsler. I varmesektoren er der ligeledes store fortrængningsmuligheder.
Til at indpasse vindkraften i elsystemet og integrere el fra vedvarende energi i andre sektorer, har Energinet.dk en række virkemidler. Virkemidlerne kan opdeles i to kategorier:
Transportsektoren er i dag næsten 100 % afhængig af olie. Der er et stort politisk ønske om at finde effektive måder at få vedvarende energi ind i denne sektor. Biofuel og el-biler vil i de kommende år være de “kommercielt” tilgængelige løsninger. Fordelen ved elbiler er blandt andet, at de kan tankes om natten, hvilket dels giver god udnyttelse af strøm fra vindmøller om natten, dels sparer bygning af nye spidslastværker.
Varmesektoren er i dag i høj grad sammentænkt med el/gas-sektoren i forbindelse med kraftvarmeløsninger og anvendelse af naturgas til el/fjernvarme-produktion.
Der er potentiale for en fortsat udvikling af disse helhedsorienterede løsninger. I takt med at produktion af vedvarende energi fra vindkraft øges, er der perspektiver i at anvende denne el til effektiv varmeproduktion.
I områder uden nogen kollektiv forsyning peger analyser på, at varmepumper er en samfundsøkonomisk meget god investering. I områder med fjernvarme viser analyser, at varmepumper i et vist omfang har en meget positiv samfundsøkonomi.
Virkningen i elsystemet afhænger i høj grad af driften af varmepumper mv. En optimering af driften så elforbrug placeres i timer med lavt forbrug og høj vindkraftproduktion kan være særdeles hensigtsmæssigt til reduktion af el-overløb og udnyttelse af timer med lave el-priser.
Perioder med lav vindkraftproduktion og højt varmeforbrug udgør en særlig udfordring for elsystemet. Denne særlige spidsbelastning optræder typisk i under 100 timer om året.
Energisystemer
– Elsystemet i Danmark
– Forsyningssikkerhed
– Miljø og elproduktion
– Ellagring
– Elmarkederne
— Det danske elmarked
— Liberaliseringen af elmarkedet
– Prisfleksibelt elforbrug
– Sammentænkning af energisystemer (denne side)
– Smart Grid
Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.
Skrevet af Nicolai Kipp, elsystemplanlægger og Pernille Skovmose, Energinet.dk 8. maj 2010
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.