Butik tak tok

Velkommen i Experimentariums butik

Et besøg i Experimentariums forunderlige butik er en oplevelse i sig selv, og de flot indrettede lokaler bugner af finurlige og inspirerende produkter for nysgerrige i alle aldre. Og du behøver ikke løse entré til Experimentarium for at besøge butikken.

Udover at være det dynamiske centrum for billettering og årskort, bugner hylder og reoler i butikken på Experimentarium af sjove, kreative, inspirerende, flotte og tankevækkende produkter til legesyge i alle aldre.

Lavalamper i alle størrelser. Svævende globusser og ditto lamper. Gør-det-selv-eksperiment-kits og økosystemer i flasker. Drager, biler og robotter. Bøger til videbegærlige i alle aldre. Udfordrende hovedbrud og spil. Tshirts og bøllehatte. Gear og gadgets til vandreturen. Squeeshies, slime og snurretoppe. Design og interiør. Og meget, meget mere…

Hvad enten du er på udkig efter en sjov souvenir efter besøget, en god gave til en nysgerrig ven eller inspiration til indretningen derhjemme, har Experimentariums butik noget for dig.

Og med et årskort til Experimentarium får du 10% rabat på alle varer (undtagen slik og bøger).

Besøg webshoppen

I Experimentariums webshop finder du et stort udvalg af de mange finurlige produkter.

Fokus på bæredygtighed i butikken

Experimentarium har status af ’Green attraction’ og også vores butik har en bæredygtig profil. Det betyder, at vi tilbyder et stort udvalg af varer, der er helt eller delvist bæredygtige, blandt andet drikkeflasker og tasker i genbrugsmaterialer.

For at mindske CO2-aftrykket, forhandler butikken desuden lokale varer, blandt andet lokalt produceret lakrids, og alle t-shirts er i økologisk bomuld.

Nåede du ikke at shoppe færdig, da du besøgte os, rummer vores webshop masser af produkter fra butikken – lige til at bestille og få sendt hjem. Og vi udvider løbende onlinesortimentet.

Kig forbi butikken næste gang, du besøger Experimentarium. Du behøver ikke entré til Experimentarium for at besøge butikken – selvom det selvfølgelig er det sjoveste 😉