Helix-trappen: Den snoede og kobberbelagte kæmpe
Lige inden for indgangspartiet byder den fascinerende, kobberbeklædte Helix-trappe gæsterne velkommen. Her kan du læse sjove facts og se billeder af den snoede kobberkæmpe.
Foto: Adam Mørk
Idéen til Helix-trappen blev født under en workshop med Jakob Bohr, professor på DTU Nanotech. Den enorme, dobbeltsnoede trappe trækker på tankevækkende vis biologien ind i bygningen ved at være inspireret af strengene i et DNA molekyle.
Foto: Camilla Vodstrup
Helix-trappen er faktisk to separate trapper, som snor sig ind i hinanden. Helix-trappen skaber i øvrigt et flow og en sammenhæng mellem etagerne og inviterer gæsterne til eftertænksomhed, når de går op og ned mellem etagerne.
Den 100 meter lange Helix-trappe vejer i sig selv 160 tons og er beklædt med yderligere 10 tons kobber.
Trappekonstruktionen er designet af Cebra Architecture og udført af CSK Stålindustri.