Foto: Colourbox

BE VÆG ELSE

Hvem er mest aktiv?

Miniforsøg: Bevægelse kan forebygge mange sygdomme og være godt for vores vægt og vores humør. Hvem bevæger sig mest hjemme hos jer? Er det børnene eller de voksne? I dette miniforsøg undersøger I jeres ugentlige aktivitetsniveau. Klar, parat, sæt i gang!

Sådan gør I:

Tegn selv ugeskemaer som disse.

Start jeres forsøg mandag morgen. Notér hvor mange timer I laver forskellige aktiviteter på en uge. Al aktivitet tæller, også simple aktiviteter som en daglig gåtur, at ordne vasketøj eller at cykle til og fra skole og arbejde.

Hvem løber med prisen som den mest aktive i familien?

HUSK: Der er kun 24 timer på et døgn.

Hvorfor er det godt at bevæge sig?

Mange mennesker bevæger sig for lidt. Vi sidder stille op til 11 timer om dagen. Voksne skal helst bevæge sig en halv time om dagen. Børn skal bevæge sig en time. De største grunde til mangel på bevægelse er, at vi sidder foran computeren og fjernsynet, at vi tager bilen eller bussen, og at vi sidder stille i skolen og på arbejde.

Bevægelse kan forebygge mange sygdomme og være godt for vores vægt og vores humør. Derfor er det vigtigt at holde øje med, om man bevæger sig nok i løbet af ugen. Al aktivitet tæller, også simple aktiviteter som en daglig gåtur, at ordne vasketøj eller at cykle til og fra skole og arbejde.

 

Lyst til flere sjove aktiviteter, I kan lave derhjemme?

Hent det gratis hæfte “Tag Experimentarium med hjem” lige her.

 

Elsker I at mærke blodet banke?

Besøg PULS Torvet. Her er I garanteret at få både puls og humør i vejret!

Se mere