Det er en menneskeret at lege.

Sådan lyder mantraet for den første Internationale Dag for Leg den 11. juni 2024, hvor FN for første gang markerer vigtigheden af leg og den verden af muligheder, som leg åbner for børn.

Hvorfor er det vigtigt at lege?

Og der er god grund til at markere legen med en særlig dag, mener Helle Marie Skovbjerg, professor i leg ved Designskolen i Kolding.

– Der er børn rundt omkring i verden, der ikke har muligheder for leg, fordi deres dag er fyldt op af arbejde og opgaver. Det synes jeg, er vigtigt, at vi tænker over i et samfund som det danske, siger Helle Marie Skovbjerg.

At lege er knyttet til det at være menneske, siger hun. Et godt liv er et legeliv, og et legeliv er en del af det at have et menneskeliv. At lege er noget fundamentalt vigtigt for mennesker.

– Legen gør os klogere på os selv og på vores forhold til mennesker. Gennem leg og fantasi afprøver vi os selv og vores grænser, siger Helle Marie Skovbjerg.

Legen giver håb og handlekraft

Helle Marie Skovbjerg kalder ligefrem legen en slags superkraft, der kan give os mod til at handle sammen med andre.

– Legen kan ikke i sig selv løse kriserne, men gennem den kan vi udforske nye løsninger. Vi kan få øje på nye muligheder og måske endda genvinde troen på, at vi kan gøre noget. Vi får håb om at vi kan gøre ting og verden til et bedre sted, og vi får sammen ideer og handlekraft til at kunne ændre ting.

(Artiklen fortsætter længere nede)

Er legen under pres?

Når vi nu har fået en international Dag for Leg, er det så fordi legen er under pres?

– Der er mange eksempler på, hvordan legen koloniseres af nogle dagsordener, der ikke nødvendigvis er særlig gunstige for den, siger Helle Marie Skovbjerg.

Leg med vand og sand i Stranden-udstillingen på Experimentarium.

Indtil for bare få år siden var der en tendens til at bruge legen meget entydigt instrumentelt i læringens tjeneste, så man fx definerede nogle bestemte læringsmål, og så skulle man lege sig til matematik, til at kunne alfabetet eller de tyske verber.

En legende tilgang til undervisning kan være god, mener Helle Marie Skovbjerg, men nogle gange har det taget overhånd, så legen er blevet for styret og resultatorienteret.

– Formålet blev vigtigere end legen, og det skete på bekostning af den gode legeoplevelse, sige hun.

Generelt oplever vi et stigende pres på både børn og unge i en performancekultur, hvor læring, effektivisering og mål fylder rigtig meget.

Derfor er det vigtigt at markere retten til at lege for legens egen skyld, og her kan et initiativ som FNs Legedag også være med til at sætte fokus på et mere legende børne- og ungeliv, der ikke er så resultatorienteret, men også har plads til leg uden bagkant.

Hvad er en god leg?

I Experimentariums ubåd leger man, at man sejler på opdagelsesrejse under havet. Og alle har deres rolle ombord.

– En god leg er en leg, hvor jeg ved hvad jeg kan gøre og kender min rolle. Det er en enorm drivkraft i god leg, siger Helle Marie Skovbjerg.

Det handler om at have indflydelse på rammerne og på, hvad der skal ske. Selvom du i legen fx har indrettet et køkken, som du synes, det skal være, kan jeg godt bruge tingene på en anden måde og lave nogle helt andre ting i køkkenet.

Rammer for legen er ikke dårlige, understreger Helle Marie Skovbjerg, men det er vigtigt, at deltagerne i legen har indflydelse på, hvad der sker inden for rammerne – og kan være med til at flytte dem.

Helle Marie Skovbjerg peger på Miniverset, Experimentariums legeunivers til de yngste, som et godt eksempel på et sted med gode rammer for leg.

– Her er fx et køkken, som er en stærk scene for leg, og hvor man hurtigt kan forestille sig, hvad man kan gøre. Men samtidig er der ikke en færdig instruktion, der fortæller, at man skal gøre tingene på en bestemt måde. Der er et handlerum med masser af mulighed for leg og pædagogiske aktiviteter.

Leg bør ikke være for bundet. Hvis børn blot får nogle materialer og en opskrift, som de skal følge for at lave et bestemt produkt, bliver legen for lineær, og man har ingen indflydelse på det, man laver.

– Så handler det ikke om leg. Jeg ved ikke, helt hvad jeg skal kalde det, men det er i hvert fald ikke særlig meningsfuldt i længden, siger Helle Marie Skovbjerg.

Må voksne lege med?

En udbredt tanke er, at børnene skal have ro til at lege i fred. Må de voksne så slet ikke være med?

I Miniverset på Experimentarium – ifølge Helle Marie Skovbjerg et godt eksempel på et sted med gode, åbne rammer for leg.

– Jo, hvis de er gode til det. Det rummer jo en risiko for at rammerne bliver for ”voksne”, og muligheden for at vælge sin egen rolle kommer lidt under pres, fordi de voksne har udstukket nogle rammer, siger Helle Marie Skovbjerg.

Voksnes indblanden i leg kan både være god og dårlig. En vild voksen i en gemmeleg kan gøre legen mere intens og meningsfuld for børnene.

Andre gange kan voksne gå så meget op i, om man nu taler pænt til hinanden i legen og slå ned på tonen, at de dermed afbryder legen.

– Selvfølgelig kan der være situationer, hvor sprogbrug eller andet er fuldstændig uacceptabelt, og hvor der ikke er nogen tvivl om, at det skal man sætte en stopper for.  Men i mange tilfælde kan det at tale mindre pænt være en del af legen.

Legen har en særlig rytme og tone, og det kan voksne komme til at misforstå. Det handler om sensitivitet og at være tro mod legens ånd og have en form for gehør, siger Helle Marie Skovbjerg.

Men generelt kan børn rigtig godt lide, når deres voksne leger med.

– Det er fedt for samværet, når man giver rum for det. Et sted som Experimentarium er jo et godt eksempel på, hvordan man kan iscenesætte legemuligheder på tværs af generationer, siger Helle Marie Skovbjerg.

Hvad med skærmene? Kan leg være digital?

Mange forældre er i dag bekymrede over, at deres børn bruger meget tid ved skærmene. Spørgsmålet er, om der er grund til bekymring – eller om leg lige så godt kan være digital?

Det at lege er ligesom med mad, siger Helle Marie Skovbjerg. Vi vil ikke at have, at børn spiser leverpostej hele tiden. Vi vil gerne have, de prøver at smage på noget forskelligt, men betingelserne for det kan godt være klemt.

Hvis tiden og rammerne til leg og fysisk udfoldelse er begrænsede, fx fordi vi har meget travlt, ja, så kan det være meget nemt at gå til skærmene.

– Men det kan være ok, mener Helle Marie Skovbjerg, for det digitale kan godt opfattes som et rum for leg. Og mange af de digitale spiloplevelser er virkelig, virkelig gode og meningsfulde og giver gode rammer for leg og for samvær med andre. De kvaliteter bør vi have øje for og hylde.

Men selvfølgelig skal man forhindre, at børnene sidder og spiller 20 timer om dagen, ligesom de heller ikke skal lave andre ting 20 timer om dagen, påpeger hun.

Diversitet er vigtigt, og det handler om at smage på meget og kultivere ens smag i forskellige retninger. Vi skal give børnene adgang til forskellige typer af legeoplevelser.

Og det er en rigtig god ide at prøve at sætte sig ind i, hvad det er for nogle spiloplevelser, børnene har. Hvorfor er det meningsfuldt for dem? På den måde kan man i højere grad få forståelse for, hvad det er, de finder, og man bliver klogere på, hvilke typer lege, børnene faktisk godt kan lide.

Gennem legen lærer vi hinanden bedre at kende

Når man leger, lærer man nye sider af sig selv og andre mennesker at kende, siger professoren i leg.

– Man mødes på en ret unik måde i legen, og man får adgang til hinanden på nogle nye måder. Når vi mødes næste gang, kigger vi på hinanden med et glimt i øjet, og genkender den situation vi var i under legen.

Teenagere synes deres forældre er pinlige, når de leger, men det er ofte i de momenter, at de ser nogle sider og egenskaber, som de ikke har set før – og omvendt kan forældre også lære meget om deres børn. Gennem legen blotter man sig og viser nye sider af sig selv.

– Ved at lege sammen får man nye nuancer af dem, man leger med, og man bliver klogere på, hvem de er, og hvad de godt kan lide, siger Helle Marie Skovbjerg.

Indimellem kan legen dog også være barsk, sort og hård, drillende og hånlig.

– Leg er en dans mellem alle de forskellige menneskelige kvaliteter, som legen giver os mulighed for at undersøge og udforske sammen.

Er spontan leg bedre end planlagt leg?

Alle former for leg har deres kvalitet, og det ene er ikke nødvendigvis bedre end andet. Det er blot vigtigt med diversitet, mener Helle Marie Skovbjerg.

Hvis legen hele tiden er i en meget lukket pædagogisk kontekst og ikke andre steder, så kan det blive en udfordring. Børns selvorganiserede leg er også rigtig vigtigt at værne om.

Nogle gange vil legen være ret struktureret, fx hvis pædagoger har ansvaret for 28 børn.

Men den kan også opstå spontant af blandingen af gode ideer, en virkelig fed samtale og godt samvær.

– Legen kan leve, når jeg er sammen med min familie, den kan leve, når jeg kommer i min sportsklub, den kan leve, når jeg er i skolen, og den kan leve, når jeg besøger min mormor på plejehjemmet, siger Helle Marie Skovbjerg.

– Det er vigtigt at vi skaber nogle rammer for liv, hvor legen kan leve mange steder, slutter hun.