Endnu et år er ved at være gået og snart er vi i 2024. For nogle vil tiden være fløjet afsted, mens andre vil have oplevet året 2023 som noget nær uendelig langstrakt. Forskellen er formentlig, om du er barn eller voksen – eller i hvert fald, hvor mange spektakulære (førstegangs)oplevelser, opdagelser og forandringer dit år bød på.

Sommeren der aldrig gik på hæld

Tiden er både objektiv og subjektiv. Klokken tikker-takker derudaf på fuldstændig samme vis time efter time. Alligevel er der stor forskel på, hvordan man oplever tiden. Det bliver især tydeligt, når man bliver lidt ældre.

For at forstå hvorfor vores tidsfornemmelse forandrer sig, skal vi først et smut til barndommens land. Da du var lille, oplevede du måske, at tiden nærmest kunne gå i stå. En sommer var en evighed. Turene til stranden, legen i haven eller besøget i Tivoli. Der var nye oplevelser og indtryk hver eneste dag.

Nye oplevelser udvider tiden

Videnskabens forklaring på hvorfor eksempelvis en sommerferie for et barn kan føles meget lang er, at man som lille er enormt følsom overfor nye oplevelser. I løbet af en sommer vil barnet måske have halvtreds store oplevelser. De printer sig effektivt ind i hukommelsen og ’puster’ nærmest tiden op som en ballon, da de fylder så meget for et barn.

Det ændrer sig naturligt nok igennem livet. Som voksen vil en badetur opfattes som et par sjove og hyggelige timer ved stranden. Men det kan nok næppe sammenlignes med barnets henrykte og altopslugende sansning af vand og strand.

Fænomenet kendes også fra de situationer, hvor du bliver bange eller oplever noget skræmmende. Man troede tidligere, at hjernen simpelthen skruede ned for hastigheden, så man oplevede mere af den ubehagelige situation.

Neurologiske undersøgelser viser dog, at det formentlig er udløsningen af stoffer som adrenalin og noradrenalin i hjernens frygtcenter amygdala, der er med til skærpe oplevelsen, så den står klarere – præcis ligesom dengang du var barn og tiden subjektivt set gik langsommere.

Læs også: 4 myter om hjernen

Spørgsmålet er, om tidsopfattelsen i barndommen så hænger sammen med lykkestoffet dopamin, der udløses, når vi oplever noget godt, eller i hvert fald noget der afviger positivt fra, hvad vi havde forventet?

Halvdelen af livet er hurtigt overstået

En af de tænkere, der har undersøgt tidsopfattelsen er den franske filosof Paul Janet. I følge ham er halvdelen af vores oplevede liv allerede ovre, når vi er 18 år. Hvordan hænger det sammen?

Når man er fire år, vil et år udgøre 1/4 af ens liv, men som 60-årig udgør et år kun 1/60. For hver fødselsdag udgør det år, der er gået, en stadig mindre del af ens samlede liv. Det er altså ikke underligt, hvis nogle af årene smelter sammen i erindringen og synes at være gået meget hurtigere, end de faktisk er.

Scroll dig igennem et liv i animationen: Sådan oplever du tiden gennem et helt liv

Var 2023 hurtigt overstået? Så prøv noget nyt i det nye år!

Hvad kan du så gøre for at få et 2024, der ikke går nær så hurtigt? Et godt råd kunne være at komme væk fra sofaen, computeren eller nogle af de andre ting, du allerede har prøvet mange gange før.

Du kan for eksempel tage på en eksotisk og lidt vild ferie. Gerne til et sted, som skærper dine sanser og sætter dig i nye situationer. Så får du formentlig samme fornemmelse, som da du var barn. Du kender nok til det at have været på en ferie, der har budt på den ene store oplevelse efter den anden – og som har føltes meget længere end de 14 dage den reelt varede.

En anden metode kunne være at lære dig selv noget nyt. Spille et instrument, lære spansk eller starte på et astronomikursus. Måske du endda kunne have det som nytårsforsæt?

Hav et godt – og langt – 2024!

Kilder: Videnskab.dk, Illustreret Videnskab, maximiliankiener.com, Wikipedia, Berlingske Tidende

Bragt første gang i december 2017.