Dinitrogenoxid-molekyle. Illustration: Essensen

Lattergas er både en naturlig og en menneskeskabt gas. Den kommer bl.a. fra oceanerne, nedbrydning af organisk materiale, fra landbruget, for eksempel kvælstofgødning, afbrænding af biomasse og industrielle aktiviteter. Lattergas (kvælstofoxid, dinitrogenoxid eller N₂O) er den tredje vigtigste drivhusgas. Koncentrationen i atmosfæren er steget med 18 % på grund af den menneskeskabte udledning, men stigningen varierer meget. Gassen bidrager med 4 % af den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten.

Lattergas dannes naturligt i oceaner, regnskove og fra jordbakterier. Landbruget er hovedkilden til det menneskeskabte udslip af drivhusgassen, fordi jordbakterier omdanner kvælstof fra både kunstgødning og naturlig gødning til lattergas. Forbrændingsprocesser, spildevandsrensning og brugen af katalysatorer bidrager også til udslippet.

Lattergas i permafrosten

Trods det forholdsvis lille bidrag fra lattergas til den globale opvamning, så kan den faktisk ende med i langt højere grad at øge den globale opvarmning. Når permafrosten i Arktis tør, dannes der nemlig store mængder af den potente drivhusgas.

Med den globale opvarmning bliver klimaet varmere, og det vil få permafrosten i Arktis til at tø, hvilket betyder, at der vil blive dannet mere lattergas. En del af det vil slippe ud i atmosfæren, hvor det både vil accelerere den globale opvarmning og nedbryde ozonlaget. Det viser et dansk studie, som er offentliggjort i Nature Geoscience (april 2010).

Lattergas som drivhusgas

Lattergas er en af de mindre betydningsfulde drivhusgasser, idet den kun bidrager med 4-6 % af den samlede menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten. Den samlede stigning i atmosfærens koncentration af menneskeskabt lattergas-udledning er også relativt beskeden – ca. 18 %. Stigningen har ført til en øget strålingspåvirkning på 0,2 W/m². Alligevel er det vigtigt at reducere udledningerne, fordi lattergas har en lang levetid i atmosfæren – omkring 114 år, helt op til 120 år. Blandt andet derfor er lattergassens globale opvarmningspotentiale omkring 310 gange større end for CO₂.

Læs mere om drivhusgasser

Drivhusgasser
– Vanddamp
– Kuldioxid
– Lattergas (denne side)
– Metan
– Ozon
– Halocarbener

Kilder

DMI, aug. 2008
Energistyrelsen
Københavns Universitet

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.