Kig ind i hjernen

Hjernedag 2024

Til Hjernedag 2024 sætter vi spot på fremtidsteknologier, hjernen og de etiske dilemmaer der følger med. Lad hjernebølgerne gå højt og tilmeld din STX- eller HTX-klasse helt gratis - lige her!

Det skal I opleve

Hjernedag løber af stablen 6 gange i november 2024. I løbet af dagen oplever dine STX- eller HTX-elever alt fra foredrag til debat og workshops.

Foredrag med en forsker

Dagen starter med et fordrag fra en af landets klogeste hoveder inden for hjerneteknologi. Forskerne vil medbringe ting fra deres laboratorier og forklare netop det, som de forsker i og hvorfor. Emnerne skifter fra dag til dag.

Etik-workshop

Ny teknologi kommer ofte med tilhørende tvivl. Er teknologien udelukkende fordelagtig for samfundet? Og hvordan påvirker den enkeltes liv? I workshoppen spiller dine elever et brætspil, hvor tvivlen sættes i system. Spillet er udviklet i samarbejde med Det Etiske Råd.

Teknologi-workshop

I Teknologi-workshoppen dykker din klasse ned i hjernens elektriske signaler gennem elektromyografi-måling. Dine elever foretager målingerne på deres egen krop og analyserer resultaterne bagefter.

Science lounge

En etiker og dagens forsker bliver sat i spotlyset, når Videnskab.dk optager deres podcast Brainstorm live på scenen. Dine elever får mulighed for at stille spørgsmål til forskeremnet og er med til at bestemme podcastens omdrejningspunkt.

Fremtidsmennesket

Udstillingen Fremtidsmennesket tager dine elever med til år 2035. Her skal de tage stilling til nye teknologier, fx kloning og hjerneimplantater og arbejde med opgaveark. Men hvad er konsekvenserne ved de nye teknologier og hvor langt vil de gå?

Om Hjernedag

Hvad er Hjernedag?

Hjernedag er et trivsels-event med faglig substans. Det er gratis at deltage.

Målet med eventet er at give dine STX- og HTX-elever en engagerende oplevelse, hvor de i et aktivt fællesskab øver kritisk tænkning og får mentale modeller til at forstå teknologi fra den virkelige verden.

Hvornår foregår Hjernedag?

Hjernedag foregår den 13., 14., 15., 19., 20. og 21. november 2024 fra kl. 9.00-14.30.

Hvem kan deltage?

Hjernedag er for elever på 1. og 2. årgang på naturvidenskabelige STX- og HTX-uddannelser. Hjernedag er for alle studieretninger, men vi oplever størst engagement fra naturvidenskabelige klasser og elever med interesse for psykologi.

Sådan tilmelder du din klasse?

Udfyld en bookingforespørgsel herunder, så sender vi dig en endelig bekræftelse, så snart vi har behandlet din forespørgsel.

Der er frist for tilmelding 14. august. Det er først til mølle, så skynd dig at sende din forespørgsel.

Bookingforespørgsel på Hjernedag 2024

Send os en bookingforespørgsel på Hjernedag 2024, så kontakter vi dig, så snart vi kan.

Trin 1 af 4

  • Trin 1

  • Indtast et nummer fra 1 til 8.
  • DD skråstreg MM skråstreg ÅÅÅÅ

Hjernedag 2024 afholdes i samarbejde med Videnskab.dk