Derfor rumler din mave
Synes du også det er pinligt, hvis du i en stille forsamling pludselig kan høre at din mave laver lyde? Så er du ikke den eneste. Men hvordan får du det til at stoppe?
Du sidder i et lokale. Der er helt stille. Din mave begynder at rumle. Alles blik vender sig mod dig. Det er ganske ubelejligt, men din mave vil ikke stoppe med at lave lyde!
Mange har prøvet at have en mave, der rumler og nogle gange på et ubelejligt tidspunkt. Nogle er ligeglade, mens andre synes det er decideret pinligt.
Maven er et instrument, og rumlen i maven er ligesom at spille på et orgel. Overlæge ved Gentofte Hospital Jüri Johannes Rumessen forklarer, at lydene skyldes luft i maven.
– ”Vi har hele tiden omkring 200 milliliter luft i maven. Noget af det kommer, fordi vi synker det. Andet kommer fra blodet. Og atter noget bliver dannet af bakterier – det er den luft, der lugter”, siger han til videnskab.dk.
Når vi sidder ned, bliver det sværere for luften at komme igennem tarmene – da de i siddende position bukker sammen og skaber ’hjørner’. Sammenligningen med et orgel kommer sig af, at princippet for at spille orgel er det samme, som når maven rumler. Noget luft presses gennem et smalt sted, og det skaber en lyd.
I langt de fleste tilfælde, forbindes rumlen i maven med at være sulten. Det er heller ikke en forkert antagelse, for vores mave rumler, når den er tom. Når vi mangler mad i maven, så trækker tyndtarmen sig sammen i en længerevarende periode.
Når tyndtarmen trækker sig sammen, betyder det at tarmen skubber luft foran sig, og det skaber larmen.
Er du træt af at din mave knurrer, er den letteste måde at slippe af med det at dyrke sport. Det er den nemmeste måde, at få transporteret luften igennem dit tarmsystem.
En anden og måske lige så populær metode, kan være at slippe luften ud ved at slå en prut.
Få mange flere fakta om kroppen i vores tema Din geniale krop. Og kom HELT under huden på din krop i vores udstilling Under Huden.
Skrevet af Camilla Vingaard 2. marts 2018
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.