10 sveddryppende facts om sved
Er du nervøs, varm eller hårdtarbejdende – så kan du regne med, at sveden springer. Og det er ret heldigt. For sved hjælper kroppen med fundamentale ting som at afkøle, afrense og tabe sig.
Mange synes måske, at sved er belastende og klamt. Men du burde faktisk takke din krop for at svede. Her er ti sveddryppende facts:
Der findes to forskellige slags kirtler til to forskellige slags sved. På hænder, fødder og pande har vi de ekkrine kirtler. Sveden her består af 99 procent vand og lugter ikke, mens de apokrine kirtler, der findes under armene og i lysken, danner lugtende sved.
Vi producerer sveden for at regulere kroppens temperatur. Det er hjerneområdet hypotalamus, der bestemmer, hvor meget vi sveder.
Kvinder har flere svedkirtler end mænd. Dog er mænds svedkirtler mere aktive! Kvinder sveder altså i gennemsnit mindre per svedkirtel.
Sveden i sig selv lugter faktisk ikke. Der er først, når bakterierne omkring vores svedkirtler begynder at mæske sig i de fedt- og affaldsstoffer, som sveden indeholder, at stanken breder sig.
Mange dyr har ikke svedkirtler som mennesket. Grisen kan for eksempel ikke svede, og er afhængig af mudderbade for at køle sig ned. Hunde har kun svedkirtler på poterne, og må derfor bruge tungen til at komme af med overskydende varme.
Kroppen bruger energi på at sende blod ud i det yderste lag hud, og dermed skubbe sveden ud gennem porerne. Og så taber du kalorier!
Når du sveder meget, renser du dine nyrer. Derudover skal du bruge meget væske, når du sveder, som igen renser nyrerne. Når du renser dine nyrer, mindsker du blandt andet chancen for nyresten.
Når du sveder, renser du din krop for giftstoffer som kviksølv. De giftige stoffer udskilles nemlig i dit kropssved og forhindrer stofferne i at ophobe sig i kroppen og på længere sigt ødelægge kroppens celler.
Meget sved har en lavere pH værdi. Denne sure væske er dermed med til at dræbe bakterier, der har sat sig i rifter og sår i huden. Når man sveder, åbnes kroppens porer, og talg og bakterierne skylles ud. Sveden mindsker altså risikoen for akne!
Det lyder altsammen meget godt. Men nogle ville nok mene det modsatte om kroppens svedfunktion. Hos nogle mennesker springer sveden nemlig ikke kun i pressede situationer eller i fitnesscentret. Sygdommen hyperhidrosis giver overdreven svedproduktion, så hænderne drypper, og man må skifte tøj flere gange om dagen.
Varm på sved og andre kropsfænomener? Besøg Under Huden på Experimentarium og dyk helt ind under huden.
Skrevet af Mathias Nielsen & Patricia Nørgaard-Madsen 23. maj 2018
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.