Smarte byer skal redde klimaet
Flere af verdens største byer er gået sammen for at forsøge at finde ud af, hvordan man skaber bedre og renere byer – såkaldte smart cities – der nedbringer udledningen af drivhusgasser og mindsker energiforbruget.
København er med i et netværk af såkaldte smart cities. Kommunen har blandt andet arbejdet på at bygge nye, bedre cykelstier, og på andre måder gjort det bedre at være cyklist.
Verdens byer vokser og vokser. I dag bor mere end halvdelen af verdens befolkning i byerne – i 2050 vil det sandsynligvis stige til hele 75 procent – og tilsammen står byerne for omkring 75 procent af verdens udledning af CO2 og andre drivhusgasser.
Samtidig er byerne nogle af de steder, folk vil blive hårdest ramt af den globale opvarmning – omkring 75 procent af verdens byer ligger i kystområder og risikerer dermed at blive ramt af oversvømmelser, når vandstanden stiger.
Byerne har altså både et stort potentiale for og en stor interesse i at gøre deres bedste for at mindske vores energiforbrug. Derfor har en samling af verdens største byer startet netværket C40. Ideen er, at C40-byerne sammen skal forsøge at finde ud af, hvordan man kan skabe bedre og renere byer, som udleder mindre CO2 – såkaldte smart cities.
I 2011 blev København en del af C40-netværket, som i dag tæller 94 af verdens største byer. København er en af de 17 byer, som udgør styregruppen af netværket.
Det er godt at bo tæt
I byerne bor man tæt, og det giver nogle store fordele, når det gælder energiforbrug og CO2-udledning. Når man bor tæt, kan man lettere gå og cykle rundt. Der er også nemmere at lave effektiv offentlig transport, og etagebyggeri gør det lettere at opvarme flere boliger med mindre varme.
Når byerne alligevel står for så stor en andel af vores CO2-udledning, så er det blandt andet, fordi folk i byerne har en højere gennemsnitlig indkomst end folk på landet – og dermed et større forbrug.
Hvis man ser på verdens byer, er der ofte en række problemer, der går igen:
- Dårlig isolering af bygninger. Hvis vægge, vinduer og tage ikke holder ordentligt på varmen (eller kulden), så bruger man alt for meget energi på at varme eller afkøle bygninger.
- Affaldsdeponering. Store bunker af affald på lossepladser udsender metan i takt med at affaldet går i forrådnelse. Metan er en drivhusgas, der er 23 gange mere skadelig end CO2.
- Udendørs belysning. En stor del af den en energi, der bruges på udendørs belysning, bliver ofte til varme i stedet for lys.
- Trafikkøer. Trafikkøer giver unødvendig stor udledning af CO2 og spilder folks tid.
- Gamle kloaksystemer. Gamle vandsystemer spilder både vand og energi.
København som smart city
Et af de steder, hvor man har forsøgt at skabe en mere smart by, er København. Her havde kommunen en ambition om at reducere udledning af CO2 med 20 procent fra 2005-2015. Det lykkedes, og i dag er der et fald på over 40 procent i forhold til i 2005.
Målsætningen er, at København skal være CO2-neutral inden 2025.
Derfor har kommunen blandt andet arbejdet på at bygge nye, bedre cykelstier, og på andre måder gjort det bedre at være cyklist. Man har også forsøgt at forbedre netværket af offentlig transport.
Samtidig har man brugt ny teknologi til at forbedre spild i kloaksystemet, og man har arbejdet på at udnytte affaldet bedre på forbrændingsanlæggene. Det betyder, at man i dag får mere varme ud af affaldsforbrændingen, og at kun omkring 2 procent af affaldet skal sendes på lossepladsen.
En væsentlig faktor til omstillingen er at erstatte kulkraft med biomasse. I 2020 forventes hele Amagerværket at være drevet udelukkende med biomasse.
Andre tiltag er udskiftning af 20.000 gadelamper til LED, og at alle byens busser, skraldebiler og øvrige køretøjer skal køre på el, gas, brint eller andre energiformer, der ikke udleder CO2 direkte.
Byer som grønne laboratorier
I København – og i resten af C40 byerne – håber man på, at byen kan fungere som et godt eksempel for resten af verden. Idéen er, at byer som København skal fungere som en slags test-laboratorier for nye idéer og ny teknologi, som så kan bruges i andre byer og lande.
Det er nødvendigt – ikke mindst fordi verdens regeringer har svært ved at blive enige om mål for CO2-reduktion.
Derudover opfordrer C40 netværket til, at verdens byer implementerer konkrete handlingsplaner for reduktion af udledning af CO2 inden 2020. Også de byer, der er for små til at være en del af netværket. Indtil videre har 103 byer forpligtet sig til at have udviklet og effektueret handlingsplaner inden for denne deadline, heriblandt 19 danske byer.
C40 topmøde
I oktober 2019 afholder C40 netværket et kæmpe møde i København, C40 Global Mayor Summit, hvor de forskellige byer kan præsentere deres erfaringer med at udføre klimaløsninger.
Læs mere om klimapolitik
Introduktion til klimapolitik
– Vind skal dække halvdelen af vores elforbrug i 2020
– EU landenes CO2-udslip skal ned
– Status på klimaforandringerne
– Politisk nødvendigt med alternativ energi
– Klimaforandringer skaber flygtninge
– Smarte byer (denne side)
Kilder
C40 Fact Sheet: Why Cities?
The Carbon Disclosure Project: Global Report on C40 Cities
Københavns Kommune: Sustainable City Initiatives
Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.
