Istedgade i København 2. juli 2011. Foto: Lisa Risager.

”København druknede”, skrev landets aviser. Gader og veje stod under vand. Trafikken gik i stå og tusindvis af kældre, stuelejligheder og huse blev oversvømmet. Det østlige Sjælland og Københavnsområdet var blevet ramt af det voldsomste regnvejr i moderne tid. Skaderne er siden blevet anslået til 3 milliarder kroner.

Klimaforskerne havde ellers i mere end et årti advaret politikere og borgere om øget risiko for skybrud:

Klimaforandringerne medfører højere lufttemperaturer. Og fordi varmere luft kan indeholde mere fugtighed, giver det mulighed for, at de kraftige byger i sommerhalvåret kan smide endnu større nedbørmængder. Efterhånden som klimaet bliver varmere, må vi derfor forvente flere og mere intense skybrud – altså ekstra kraftige regnskyl, som giver oversvømmelse, fordi afløb og kloakker ikke kan følge med.

Jorden dækket af asfalt

Lokalt vil det, der afgør, om et område bliver sat under vand, selvfølgelig først og fremmest være, hvor kraftige byger, der falder. Men helt afgørende er det også, hvor hurtigt vandet kan ledes væk. I byerne, hvor jorden typisk er dækket af asfalt, fliser og bygninger, bliver det derfor vigtigt, hvor meget vand, kloaksystemet kan lede væk pr. minut.

På landet betyder jordtypen meget for risikoen for oversvømmelser på grund af kraftig regn. Sandede jorde dræner markant bedre end lerede jorde. Og hvis jorden i forvejen er mættet af vand efter mange dages regn, stiger risikoen for oversvømmelse yderligere.

Skybrud er ikke et nyt fænomen. Her er der oversvømmelse ved Mississippi i USA i 1927. Men kraftig regn vil være hyppigere i fremtidens Danmark. Foto: Archival Photography by Steve Nicklas, NOS, NGS

Kommunerne er klar

Regeringen aftalte i 2013 med Kommunernes Landsforening, at alle danske kommuner fra udgangen af året skulle have planer klar for, hvordan de vil takle oversvømmelser.

Naturstyrelsen udarbejdede i den forbindelse et kort, som kan danne baggrund for risikoanalysen (se links). Kortet er interaktivt, og giver overblik over lavninger i landskabet, hvor vand vil samle sig. Men også hvor hurtigt det vil ske. Desuden kan kommunale teknikere finde en række andre relevante data: For eksempel ”hydraulisk ledningsevne”, der er et tal for, hvor hurtigt jordunderlaget dræner stående vand væk. Ved at sammenligne med kloaknettets kapacitet, kan kommunerne derefter identificere risikoområder, hvor der skal sættes ind.

Skaterpark samler vand ved skybrud

En af de måder, kommunerne sikrer sig mod oversvømmelse, er ved at skabe parker og områder, der hurtigt kan opsamle meget store mængder regnvand. I Roskilde har politikerne for eksempel etableret en skater-park, som bliver til en sø, de få gange, Roskilde ellers ville være blevet oversvømmet.

Læs mere om klimaforandringernes konsekvenser

Konsekvenser for naturen
– Isen smelter
– Oversvømmelser og tørke
– Biodiversitet
– Oceanerne

Konsekvenser for samfundet
– Konsekvenser for mennesket – globalt
– Landbruget
– Reduceret mængde vand og føde
– Tørke
– Oversvømmelser
– Klimaflygtninge
– Sygdomme
– Klimatilpasning i Danmark

Reducering af konsekvenserne
– Skybrud: Land under vand (denne side)
– Naturen
– Geoengineering

Kilder

• Klimatilpasning.dk
• Miljø- og Fødevarestyrelsen, Naturstyrelsen.
  – Kort, som kan bruges til risikovurdering. Prøv for eksempel at zoome ind på et område, vælg ”nedbør” og derefter for eksempel ”hydraulisk ledningsevne” for at se, hvor godt området kan lede vand væk. Eller vælg  ”NY lavningskort (bluespot) for at se, om området ligger lavt i terrænet.
• Louise Grøndahl, Klimatilpasning, vandsektor og grundvand, Naturstyrelsen
• DMI
• DinGeo: Her kan du se, om din bolig ligger så lavt, at du muligvis er i fare for oversvømmelse

Denne artikel stammer fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.