Luften, som omgiver os, indeholder mange forskellige gasser og partikler. Nogle er en naturlig del af Jordens atmosfære, mens andre kommer fra menneskeskabt forurening.

Siden industrialiseringens begyndelse (cirka 1750) er forurening med drivhusgassen CO₂ steget med 35 %, og metanmængden er næsten fordoblet. Men det er ikke kun drivhusgasser, der forurener atmosfæren. Luftbårne partikler, også kaldet aerosoler, udgør faktisk også et stort problem for Jordens klimasystem.

Sammenlignet med andre lande har Danmark en relativ lav luftforurening. Det kan vi takke vores ofte blæsende klima for. Forureningen blæser simpelthen væk. Men det gør jo ikke problemet mindre set med globale øjne.

Farligheden af partikler afhænger af deres størrelse

Ultrafine partikler er under 0,1 µm (1 µm = 1/1000 mm) i diameter. Det er for eksempel sodpartikler, som dannes i blandt andet dieseldrevne biler og brændeovne. De kan trænge dybt ned i lungerne og forårsage skader.

Fine partikler er under 2,5 µm. De kan svæve i luften i flere uger og tilbagelægge tusindvis af kilometer. De fine og ultrafine partikler stammer især fra udstødning fra køretøjer, kraftværker, industri, forbrænding, langtransport og kemiske omdannelser.

I atmosfæren kommer partiklerne i kontakt med ammoniumsulfat og ammoniumnitrat, som de bærer videre. Sulfat og nitrat kommer fra forbrændingsprocesser, mens ammonium stammer fra landbruget. De seneste år har man set mindre svovl i partiklerne. Det skyldes, at brændstoffer nu indeholder mindre svovl, og at man fjerner svovl på kraftværkerne.

De større partikler fra blandt andet jord, salt og vulkaner falder hurtigt til jorden og udgør ikke en så stor helbredsrisiko. De større menneskeskabte partikler stammer for eksempel fra vejstøv og landbruget.

Stigende mængder af partikler

Trafikken

Trafikken har altid været en stor synder i partikelforureningen, men i løbet af de sidste 20 år er udslippet af partikler fra udstødning faktisk faldet 30 %, hvilket til dels skyldes indførslen af katalysator og partikelfiltre i de fleste transportmidler. Til gengæld er udslippet af partikler fra vej og dækslid steget med 43 % i samme periode.

På længere sigt er det noget usikkert, hvilken betydning luftforureningen fra transportsektoren har. Det forventes, at antallet af biler på vejene vil vokse med 1,3 % om året frem til 2015 (Danmarks Transportforskning 2005), men til gengæld er de nyere biler mindre forurenende end tidligere. Man forventer også, at partikler fra slid vil stige endnu mere fremover, fordi der kommer flere biler, og der derfor også vil blive lavet langt mere trafikarbejde.

Kraftværker

Kraftværkerne er også en synder i regnskabet for udledning af partikler til atmosfæren. I Danmark har kraftværkerne alle røgrensning på skorstenene, man mange af kraftværkerne i eksempelvis Kina kører med gamle teknologier og uden røgrensning. Det betyder, at der udledes alt for mange partikler til atmosfæren.

Fly

Den damp, der kommer ud fra flyenes motorer, danner små iskrystaller, som fungerer som partikler i atmosfæren. Derfor dannes der flere skyer i de højere luftlag. Faktisk kan vi se effekten på himlen på en relativ skyfri dag. Nogle gange bliver ’udstødningen’ fra fly hængende i striber på himlen – altså nydannede skyer.

Effekten er relativ lille, men da flyene ved forbrænding oppe i cruising altitude også bidrager til andre drivhusvirkninger og fordi mængden af flytrafik øges konstant, må man med stor forsigtighed gange flyenes udledning af CO2 med mindst to for at få et  tal for flyvningens klimapåvirkning. Så alt i alt er flyvningen noget af en klimasynder.

Aerosolernes korttidseffekt

Aerosolerne holder sig ofte kun svævende omkring en uges tid, fordi de enten er for tunge eller vaskes ud af regn. Virkningen er derfor ofte kun lokal for partikler i troposfæren. Partikler, der findes i stratosfæren, fordeles hurtigere rundt om Jorden på grund af jetstrømmene, hvilket betyder, at disse partikler ofte påvirker større områder – til tider hele kloden. Et eksempel er aske fra voldsomme vulkanudbrud.

Aerosolernes afkølende effekt er først i de seneste par år blevet indregnet i klimamodellerne. En effektiv rensning af røgen fra kraftværker for støv og svovldioxid vil derfor begrænse den afkølende virkning. Det samme vil en begrænsning af den i øvrigt uønskede jorderosion.

Konsekvenser af aerosoler i atmosfæren

Partiklerne kan, som tidligere nævnt, transporteres langt. På indlandsisen kan det tydeligt registreres, at mængden af partikler i atmosfæren er steget, idet partiklerne lægger sig som et mørkt lag på indlandsisens overflade. Dette mørke lag absorberer solens stråler, hvorved det varmes op. Det fører til en yderligere afsmeltning af isens overflade.

Partikelforurening har konsekvenser for vores sundhed, især i forhold til luftvejssygdomme og hjerte-/karsygdomme. Folk der lever i stærkt trafikerede områder med stor partikelforurening har generelt større risiko for at udvikle astma og andre luftvejssygdomme.

Man mener, at partikelforureningen i Danmark faktisk er skyld i 780 ekstra for tidlige dødsfald.

Læs mere om klimaforandringer

Naturlige klimaforandringer
– Fortidens klima
– Indlandsisen
– Vulkaner
– Solen
– Oceanerne
– Skyer
– Is og sne
– Jordens bane omkring Solen

Menneskeskabte klimaforandringer
– Fældning af træer
– Partikler i atmosfæren (aoerosoler) – denne side
– Gasser i atmosfæren

Kilder

• Geologi – Nyt fra GEUS: Kan vulkanudbrud påvirke jordens klima?
• DMI
• Ingeniøren, artikel: Kinesiske kraftværker soder indlandsisen
• 1tonmindre.dk
• Hans Meltofte, DMU: Klimaændringerne: Menneskehedens hidtil største udfordring (PDF)
• Miljøstyrelsen, rapport: Luftforurening med partikler i Danmark, Miljøprojekt 1021, 2005
• DMI: Fremtidens Klima
• Aktuel naturvidenskab, nr 2, 2008: Er brændeovne klimavenlige; af Carsten R. Kjaer

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.