Lav en solcelle med brombær

FORSØG: Her kan du lave en solcelle, hvor du blandt andet bruger friske brombær til at skabe strøm.

Sollys kan omdannes til elektricitet. Du har valgt at undersøge, hvordan en solcelle er opbygget. Du bør vide noget om strøm, spænding, effekt, lys og ioner.

Du skal bruge

  • 3-4 spatelfulde knust Titaniumdioxid (TiO2) opløst i 10 ml vand
  • Knuste friske brombær (ikke syltede)
  • Elektrisk ledende glas (energiglas fås hos din lokale glarmester)
  • Iod/iodid-opløsning
  • Ovn

BrombærcellenSådan gør du

  1. Skær to plader af elektrisk ledende glas med tinoxidcoating i 10 cm x 6 cm
  2. Knus 3-4 spatelfulde TiO2 i en porcelænsmorter og bland det i 10 ml vand
  3. Smør en dråbe af det opløste TiO2 jævnt ud over den ene tilskårede glasplade med en vatpind.
  4. Pladen med det påsmurte TiO2 lufttørres ca. 15 minutter, eller til det er fuldstændigt tørt. Når TiO2’en er fuldstændig tør, bages pladen ved 450 °C i 30 minutter i en ovn (evt. grill i en almindelig ovn).
  5. Friske brombær (ikke syltetøj) knuses i en morter og smøres på det hvide TiO2-lag og tørrer i 15 minutter.
  6. Herefter skylles brombærrene af med vand, og pladerne lægges til tørre.
  7. Det andet stykke ledende glas dækkes med grafit fra en blyant. Glaspladerne lægges med grafit- og brombærsiderne mod hinanden.
  8. Mens pladerne holdes sammen, tilsættes en iod/iodid-opløsning, der trænger ind i cellen ved hjælp af kapillærkraften.
  9. Herefter er cellen parat til at blive taget i brug.
  10. Bemærk: Cellen er ikke stabil i UV-lys og holder derfor ikke længere end ca. 15 minutter i almindelig sollys.

Opgaver

  • Hvordan kan lys omdannes til elektricitet?
  • Hvor effektiv er en brombærsolcelle?
  • Hvor mange procent omdanner en normal solcelle af Solens lys til elektrisk energi?
  • Hvor mange watt producerer et 1 m2 solcellepanel normalt?
  • Hvordan bygges biler, der kører ved hjælp af solceller?

Flere forsøg: Energiproduktion

Lav et citronbatteri
Lav en solcelle i dit eget køkken
Lav en solcelle med brombær (denne side)
Byg din egen vindmølle
Mål på din vindmølles effektivitet
Lav en brændselscelle
Lav et zink-carbon batteri
Lav din egen minigenerator

» Alle forsøg og cases

Kilde

Energitjenesten

Dette forsøg stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.

Mere om klima