Elektricitet – en forudsætning for udvikling

I vort videnssamfund i Europa er elektricitet en meget vigtig energiform, der bliver produceret med høj udnyttelsesgrad i store centrale kraftværker, som er forbundet i det fælleseuropæiske transmissionsnet. Dette giver en billig og sikker forsyning til de mange lande i Europa. I vores del af verden er vi vænnet til, at elektriciteten altid er til rådighed, når vi trykker på kontakten.

Men i mange andre dele af verden findes der ikke elektricitet, eller den er måske kun til rådighed i nogle af døgnets 24 timer. Disse samfund – store som små – må benytte sig af andre energiformer til hverdagens behov, f.eks. ved at afbrænde træ fra de nærtliggende skove i et bål. Opvarmning ved brug af træ i et åbent ildsted har en lav udnyttelsesgrad sammenlignet med afbrændingen af samme mængde træ i en central kedel. Hvis der ikke plantes nye træer, bliver området udvasket og ændret til en ørken. Det betyder, at der  er længere at gå for at samle brænde et andet sted.

Elektricitet er derfor en meget vigtig energikilde for såvel industrilande som udviklingslande, og mangel på elektricitet har afgørende indvirkning på udviklingen af den generelle levestandard. En enkelt pære i loftet til at læse ved kan være med til at afhjælpe et at udviklingslandenes største problemer: analfabetismen.

Når der planlægges med at bygge et kraftværk til et mindre samfund, f.eks. på en ø eller i et isoleret område af verden, er der mange forhold, der skal undersøges, inden projektet kan iværksættes. Det første og det vigtigste punkt er, hvordan projektet skal finansieres. Det kan f.eks. ske via statsfinansiering i det pågældende samfund eller – alternativt – ved at lave en aftale med en privat investor (en såkaldt Independent Power Producer). Dette danner grundlaget for det videre arbejde med at udvikle kraftværksprojektet.

De tekniske undersøgelser kan nu sættes i gang, og energikilden skal besluttes. Her kan følgende muligheder typisk komme på tale:

• Solceller – en relativ dyr fremstillingsmetode under udvikling (ny teknologi)
• Vandkraft af forskellige former, hvor f eks. stigning og fald i vandstanden pga. tidevandsvariationer med en maskine driver en generator (kendt teknologi), bølgebevægelse driver en maskine (ny teknologi), eller vandfald driver en turbine/generator (kendt teknologi)
• Geotermisk anlæg, hvor dampen driver en dampturbine/generator. (kendt teknologi)
• Fossilt brændsel såsom gas, olie, kul og affald, eller vedvarende energi fra biomasse, hvor den fremstillede damp driver en dampturbine/generator (kendt teknologi)
• Fossilt brændsel, olie og gas, der ved direkte forbrænding i en dieselmotor eller gasturbine genererer el (kendt teknologi)
• Vedvarende energi i form af biodiesel eller biogas, der forbrændes i diesel- eller gasmotorer (kendt teknologi)

Når teknologien er afklaret, er næste trin at definere, hvordan kraftværket skal udformes, og opnå tilladelse til placering under hensyntagen til de stedlige- og miljømæssige forhold. Herefter kan budgettet og den endelige finansiering fastlægges, og der indgås kontrakter med entreprenører på levering og idriftsættelse af kraftværket.

Rør på Amagerværket. Foto: Vattenfall.

Diesel- og gasmotor kraftværker

Et diesel- eller gasmotorbaseret kraftværk kan med fordel producere både el og varme eller køling til mindre samfund. Denne type motorbaserede kraftværker er meget fleksibelt i grunddesignet og kan bygges i mange forskellige størrelser fra 10 til 250 MW, og har en meget effektiv udnyttelse af den indfyrede energi.

Desuden kan kraftværket bestå af flere motorer, således at der opnås redundans, hvilket betyder, at elforsyningen ikke stopper, selvom en motorenhed er ude drift, f.eks. for at blive vedligeholdt. En diesel eller gasmotor er nem at transportere over store strækninger og er relativt hurtig at montere og idriftsætte.

Brændslet til et dieselkraftværk kan være svær fyringsolie, som er et restprodukt fra fremstilling af de ædlere olie- og benzinprodukter, og det er derfor relativt billigt på verdensmarkedet. Desuden er svær fyringsolie nemt at fragte.

For alle nye kraftværker, såvel som udvidelse af eksisterende kraftværker, foretages en miljøvurdering, således at lokale såvel som internationale regler og konventioner overholdes:

• Støj kan f.eks. i stor udstrækning dæmpes
• Emission: med nyere teknologi kan dele af de skadelige stoffer i emissionen fjernes
• Overskudsvarme kan udnyttes til opvarmning af f.eks. boliger eller kan genanvendes i kraftværksprocessen (Combined Cycle)

Når et diesel- eller gasmotorkraftværk er idriftsat, skal det vedligeholdes. Kraftværket består af en teknologi, som kendes fra traktorer og biler, og med ekstra undervisning, samt drift- og vedligeholdelsesstøtte kan den lokale befolkning stå for driften.

Læs mere om energiproduktion

– Elektricitetsbegreber
– Fossile brændsler
– Kraftvarme
— Kraftværk til mindre samfund (denne side)
– Vindenergi
– Energi fra havet
– Geotermisk energi
– Biobrændsler – en oversigt
– Brændcelsceller
– Solenergi
– Kernekraft
– Fusionsenergi

Kilder

Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S
IEA
United Nations – African Section
IMF – International Monetary Fund

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.