Den globale temperatur er steget med 0,75 (+/- 0,2) grader siden sidst i 1800-tallet, og stigningen har specielt været stejl inden for de seneste 30 år. Klimaforandringerne fordeler sig ikke ligeligt rundt på kloden – temperaturen vil ikke stige voldsomt i kystområderne, men mere over kontinenterne, og de områder, det kommer til at gå værst ud over, er polerne – op til 12 grader. Det mærkes af dyr og planter, biodiversiteten. Når temperaturen stiger, bliver klimaet ændret – klimazonerne flytter nordpå, og så må både dyr og planter følge med, hvis de vil overleve.

Havene har optaget omkring 80 % af den globale temperaturstigning, som klimaforandringerne har medført. Når vandet bliver varmere, udvider det sig, hvilket fører til en generel havniveaustigning. Det sætter gang i afsmeltningen af havis og forstyrrer de eksisterende havstrømme i oceanerne. I løbet af de seneste 10 år er afsmeltningen fra Grønlands indlandsis steget fra 100 m³ vand pr. år til 250 m³ vand pr. år. Det giver en havniveaustigning på 1 mm pr. år.

Voldsommere og mere ekstremt vejr er også en reaktion på klimaforandringerne. Varm luft kan indeholde mere vand, som resulterer i kraftigere nedbør. Varmere luft og varmere vand i oceanerne sætter gang i kraftigere cykloner og orkaner. Begge fører til voldsommere oversvømmelser. Andre områder plages af ekstrem tørke, og hærges derefter af voldsom nedbør.

Læs mere om klimaforandringernes konsekvenser

Konsekvenser for naturen (denne side)
– Isen smelter
– Oversvømmelser og tørke
– Biodiversitet
– Oceanerne

Konsekvenser for samfundet
– Konsekvenser for mennesket – globalt
– Landbruget
– Reduceret mængde vand og føde
– Tørke
– Oversvømmelser
– Klimaflygtninge
– Sygdomme
– Klimatilpasning i Danmark

Reducering af konsekvenserne
– Skybrud: Land under vand
– Naturen
– Geoengineering

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.