Den globale opvarmning er kommet

Forskere har i flere årtier meldt ud, at vi burde passe på global opvarmning og skære ned på udledningen af drivhusgasser, men det har været svært at trænge igennem, for usikkerhed om konsekvenserne af stigende temperaturer har ikke været så synlige.

Indtil nu. For nu kan vi mærke den globale opvarmning og se dens virkninger som tørke, oversvømmelser og flere storme. Så nu snakker alle om klima, global opvarmning og CO2. Men hvor stort er problemet? Og kan vi gøre noget ved det?

Vi ved med nogenlunde sikkerhed, at den globale temperatur er steget med ca. 0,8˚C siden 1900. Hvis temperaturstigningen på jorden fortsætter med at stige som nu, vil temperaturen i år 2100 i værste fald være steget med 4,9˚C, forudser FN’s klimapanel IPCC i dets seneste hovedrapport fra 2014. Det er dog stadig muligt at begrænse temperaturstigningerne, så de holder sig under 1,5 grader, hvis der sættes massivt ind, lyder det i en opfølgende specialrapport i 2018. Uanset hvad, får det konsekvenser. Men ingen ved præcis hvilke.

FN forudser bl.a., at verdenshavene stiger, dyrearter uddør, og at kraftige storme og monsunagtig nedbør hyppigere vil ramme bl.a. Danmark.

Allerede nu ser vi konsekvenser af klimaforandringerne:

• gletsjere smelter
• havisen på Nordpolen er blevet tyndere
• forandringer i vejret med øget frekvens af orkaner og kraftigere nedbør eller udbredt tørke
• forsuring af oceanerne og blegning af koraler i koralrev
• planterne springer tidligere ud
• fuglene yngler tidligere

Global opvarmning: Temperaturstigning og drivhusgasser

Der er bred enighed om, at temperaturstigningen skyldes menneskets stadigt stigende udledning af drivhusgasser til atmosfæren.

Udledningen af drivhusgasser er tæt knyttet til menneskets levevis med en voldsom global transport, energi-, landbrugs- og industriproduktion. Specielt er koncentrationen af CO2 i atmosfæren eksploderet, fordi forbrændingen af fossile brændsler som kul, olie og gas udleder store mængder CO2.

Som det fremgår af graferne herunder, så har jordens klima varieret i geologisk tid.  Det kan man kalde for jordens naturlige cyklus, som indeholder variationer med istid og mellemistid, Milankovitch-effekt m.fl. Det skyldes bla. forskelle i intensitet af solindstrålingen og af Solens magnetfelt, altså udefra kommende effekter. Store vulkanudbrud med store askeskyer afkøler kortvarigt. Det vi ser nu, kan imidlertid ikke forklares med sådanne forhold.

Siden industrialiseringen er koncentrationen af tre af de vigtigste drivhusgasser steget:

• CO₂ med 40% siden 1750
• CH₄ med 150% siden 1860
• N₂O med 20% siden 1860

Samtidig stiger intensiteten af solindstrålingen, og Solens magnetfelt stiger i styrke. Øget mængde partikler fra forurening og vulkansk aktivitet køler en smule, men alt i alt bidrager både drivhusgasser, solindstråling, pladetektonisk aktivitet og menneskelig aktivitet til en øget temperaturstigning på jorden. Spørgsmålet er, hvilke parametre der betyder mest i regnestykket om klimaforandringerne.

Ændringer i CO₂-koncentrationen og global temperatur gennem 420.000 år

Figur 1: Øverst kan man se CO2-koncentrationen i atmosfæren i løbet af de seneste 400.000 år og nederst ses temperaturændringerne i samme periode (bemærk at nutiden er sat til 1950 = 0˚C). Bemærk yderligere, at begge målinger kommer fra de samme iskerneboringer: Vostok. PPMV: parts per million by volume (se faktaboks).

Kan klimaforandringerne og global opvarmning stoppes?

Vi kan ikke stoppe den globale opvarmning, for det ville kræve, at al den ekstra frigivne CO2 blev fjernet fra atmosfæren. Den proces sker langsomt, efterhånden som CO2 binder sig til træer, planter og alger i havet. Men det er muligt at bremse den globale opvarmning ved at nedsætte udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.

Klimapanelet IPCC og andre forskere frygter, at vi ikke kan nå at nedsætte udledningen af drivhusgasser og undgå den deraf følgende globale opvarmning i tide. Når den globale opvarmning når til et vist kritisk punkt, kan det sætte gang i uoverskuelige klimaforandringer, som vi hverken har overblik over eller indflydelse på.

Der er mange uafklarede spørgsmål, diskussioner og undersøgelser i gang på universiteter og i andre forskningsmiljøer over hele verden:

• Hvad bliver konsekvensen af de kommende klimaforandringer, ud over at verden ændrer sig i en retning, vi ikke kender?
• Hvad sker der, hvis vi bare lader temperaturstigningen fortsætte?
• Kan vi nå at bremse udledningen af drivhusgasser i tide, eller er det for sent?
• Hvordan skal vi stoppe udledningen, og hvem skal gå forrest?
• Hvem er de største syndere i CO₂-regnskabet?

Klimaforandringer er blevet et ‘hot’ og uafvigeligt emne i samfundsdebatten. Det skyldes udsigten til og frygten for, at stigningen i klodens gennemsnitstemperatur fører til en række uoverskuelige konsekvenser for vores klode – både for biodiversiteten i al almindelighed og for menneskesamfundene.

Læs mere om klimaforståelse

Klimaforståelse
– Klimaforandringer og global opvarmning (denne side)
– Hvad er klima?
– Drivhuseffekten
– Klimazoner
– Drivhusgasser
– Klimamodeller
– Kulstofkredsløbet

Kilder

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, et projekt udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds. Artiklen er opdateret i juli 2024.