Havene optager varmen
FORSØG: Med dette lille forsøg kan du med egne øjne se, hvor effektiv vand er til at optage varme.
En meget stor del af Jordens overflade er dækket af oceaner – ca. 71 %. Og fordi vand, H2O, har nogle særlige egenskaber, betyder oceanerne enormt meget for klimaet. Vandmolekyler “hænger sammen” ved hjælp af hydrogenbindinger. Det betyder, at molekylerne ikke bare kan bevæge sig frit rundt mellem hinanden. Temperaturen af en væske afhænger af, hvor hurtigt molekylerne bevæger sig.
Før man kan hæve temperaturen i vand, må man altså bryde nogle af de hydrogenbindinger, der holder molekylerne så godt sammen. Det kræver energi at bryde disse bindinger, og hvis man tilfører energi til vand i form af varme, går en del af den altså til at bryde hydrogenbindinger. Den resterende energi går til at øge vandmolekylernes hastighed. Derfor kræver det ekstra meget energi at hæve temperaturen i vand. Denne egenskab kaldes en høj varmekapacitet.
Meget af varmeenergien fra den globale opvarmning, der i øjeblikket foregår, oplagres altså i havene. Man kan betragte havene som en buffer, der har sørget for, at temperaturen ikke er steget mere, til trods for, at vi har brændt fossile brændsler af længe i 1800 tallet. Det kan vi være glade for nu, men det betyder også, at en eventuel afkøling kommer til at foregå meget langsomt. Du kan læse mere om oceanernes rolle i klimaforandringerne her.
Med dette lille forsøg kan du med egne øjne se, hvor effektiv vand er til at optage varme.
Hvad sker der? Hvor tæt kan du holde ballonen på lyset? Prøv at flytte flammen fra vandet til luften i ballonen. Hvad sker der? Hvad siger det om lufts varmekapacitet?
Havene optager varmen (denne side)
Havene optager CO2
Havene stiger: Varmt vand fylder mere
Isen smelter – stiger vandstanden?
Forsøg med kyst- og fastlandsklima
Illustration af Grønlandspumpen
Indfrysning af saltvand
Forsuring af havene
Afgrøder og klimaforandringer
Måling af albedo
CO2 i fossile brændsler
Skyer
– Lav en lille sky i en flaske
– Lav en stor sky med flydende nitrogen
Jeppe Kari, Experimentarium
Dette forsøg stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.
Skrevet af Redaktion 1. maj 2010
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.