Avedøreværket er et kraftvarmeværk, der ligger syd for København. Foto: DONG Energy A/S.

Avedøreværket er et kraftvarmeværk, der ligger syd for København. Foto: DONG Energy A/S.

Energisystemer

Energi produceres, købes og sælges på tværs af landegrænser, og vores energisystemer er som et stort pulserende spindelvæv.

Der er flere problemer i at erstatte de fossile brændstoffer med vedvarende energikilder. En af dem er, at det ville være for dyrt at anlægge et helt nyt energisystem til den vedvarende energi. I stedet skal produktionen af den vedvarende energi indpasses i de energisystemer vi allerede har. Se: Sammentænkning af energisystemer.

Energi produceres, købes og sælges på tværs af landegrænser, og vores energisystemer er som et stort pulserende spindelvæv, der er afhængig af en mængde forskellige faktorer, som du kan læse mere om på de følgende sider.

Hele samfundet går i stå, hvis der ikke produceres elektricitet. Derfor er det vigtigt at sikre, at alle altid har adgang til elektricitet. Det kalder man for forsyningssikkerhed.

Om aftenen inden familien Danmark går i seng, bruger vi rigtigt meget energi til fjernsyn, madlavning, tøjvask og lys. Det er et tidspunkt med spidsbelastning på elnettet. Om natten sover langt de fleste af os, og bruger altså ikke strøm. Da efterspørgslen på strøm er meget lille om natten, er det også det tidspunkt hvor strømmen er billigst. For kraftværkerne producerer også strøm om natten. Vi ville altså kunne spare penge på elregningen ved at vaske tøj og lade opvaskemaskinen køre om natten i stedet for om dagen. Se: Prisfleksibelt elforbrug.

En del af problematikken ved energisystemerne, er vanskeligheden ved at lagre elektricitet. Det er endnu ikke muligt at gøre på en effektiv måde, så derfor skal elektriciteten bruges, når den produceres. Elproducenterne har mulighed for at skrue op og ned for produktionen, i forhold til spidsbelastningsperioderne, men de kan ikke altid forudse hvordan efterspørgslen vil være. Derfor er elnettet indrettet sådan, at vi har mulighed for at købe strøm af vores nabolande, når vi mangler, og vi kan sælge strøm til dem, når vi producerer for meget. Se: Elmarkederne.

Læs mere om energisystemer

Energisystemer (denne side)
Elsystemet i Danmark
Forsyningssikkerhed
– Miljø og elproduktion
Ellagring
Elmarkederne
Det danske elmarked
— Liberaliseringen af elmarkedet
Prisfleksibelt elforbrug
Sammentænkning af energisystemer
Smart Grid

Forsøg og caseopgaver

Vi har samlet alle forsøg, caseopgaver og eksperimenter på én side. Under overskrifterne Energiproduktion og Energieffektivitet finder du de relevante forsøg til dette emne.

 

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.

Mere om klima