Klima

Læs om klimaforandringer, klimamodeller og global opvarmning og få styr på de faktorer, der styrer klodens vejr og klima.

Her finder du artikler, fakta og cases, der forklarer de områder, som klima og energi dækker over.

Langt de fleste stammer fra projektet Climate Minds, som er et debatskabende undervisningsmateriale målrettet de gymnasiale ungdomsuddannelser. Artiklerne er dog relevante for alle, der er interesserede i klimaet.

Scroll ned og gå på opdagelse i klimaet.

Du finder Experimentariums oplevelse "Takeoff til fremtiden?" i Københavns Lufthavn. Læs her, hvad I kan opleve.

"Takeoff til fremtiden?" i Københavns Lufthavn er en ægte, interaktiv Experimentarium-oplevelse, om jagten på at gøre fremtidens flyrejser mindre klimabelastende.

I samarbejde med Norlys har Experimentarium udviklet den interaktive oplevelse ”Jagten på den gode energi” til en række af Norlys’ ladeparker landet over. Odense er første stop.

Efteråret på Experimentarium byder på både natur i virtual reality, Rumshow, LEGO-værksted og masser af andet science for sjov. Kom og vær med!

Bliv klogere på hvad forskerne mener, når de snakker om klimaforandringer og global opvarmning.

Biodiversitet siger noget om hvor mange arter, der findes her på Jorden. Her kan du læse om klimaforandringernes betydning for biodiversiteten.

Sommer forbindes med solskin og varme – men sådan hænger det ikke altid sammen. Det danske sommervejr kan byde på lidt af hvert – endda iskolde hagl. Men hvorfor?

Danmark er det land i EU, som har mindst beskyttet natur, og et af de lande i verden, som har opdyrket mest af sit areal. Derfor står det virkelig skidt til med biodiversiteten. Heldigvis er der meget, vi kan gøre - hvis vi vil.

Hvordan står det til med biodiversiteten i Danmark? Hvor mange af vores arter er truede? Test din viden om biodiversitet i den danske natur.

Experimentariums nye interaktive udstilling 'Naturriget – Bliv insekt for en dag' kan I i en helt ny VR oplevelse se verden fra sommerfuglenes og biernes perspektiv, og I kan lege jer til viden om vores skrøbelige natur.

Sne er mere og mere sjældent og ikke bare i Danmark. Hvor er den blevet af? Og er fremtiden fuldstændig snefri? Vi går på jagt efter sneen.

Som en af de første attraktioner i Danmark modtog Experimentarium i 2022 det helt nye mærke Green Attraction og blev dermed anerkendt for sin bæredygtige profil. I 2024 blev anerkendelsen fornyet.

Læs om Experimentariums mange tiltag for at blive et mere bæredygtigt oplevelsessted.

Experimentarium har, som en af de første attraktioner i Danmark, modtaget Green Attraction certificeringen og bliver dermed anerkendt som et grønnere valg for virksomheder.

"Når mosekonen brygger, venter en hed dag" og "når katten river træet varsler det blæst". Sammen med DMI tjekker vi gamle vejrmyter.

Menneskets klimaaftryk medfører temperaturstigninger verden over. Men hvad er udsigterne for Danmark om 50 år, hvis vi uændret forsætter samme mønster?

Klimaforandringerne er et omdiskuteret og relevant emne. Men hvorfor er forandringerne negative for menneskeheden? Bliv klogere her.

Har du været så heldig at opleve nordlys? De smukke farver svæver over himlen som ren magi! Men i virkeligheden er det videnskab – og nu bliver du klogere på det fascinerende fænomen.

En stor konsekvens af global opvarmning er temperaturstigninger, som medfører stigende have. Men hvor meget kan vi forvente, vandstanden vil stige?

Hvorfor blæser det egentlig? Hvor er klodens varmeste sted? Hvor meget ville havene stige, hvis al is på Nordpolen smeltede? Her er jeres gode spørgsmål og ligeså gode svar fra DMI's eksperter.

I anledning af DMIs 150 års fødselsdag kan du i dagene 1.-10. april opleve Vejr- og Klimafestival på Experimentarium. Læs om festivalen og se programmet her.

Her er en god og klimavenlig frokostret eller let aftensmad, som lukrerer på forårets lækre og velsmagende asparges, som passer perfekt med kyllingerester fra i går.

Vores forbrug er en af de største årsager til den stigende CO2-udledning og de accellererende klimaforandringer. Bliv klogere på klimakonsekvenserne af vores forbrug, og hvad du selv kan gøre for at mindske dit aftryk på klimaet.

Gorm Wiswehs pizza med jordskokker og porre er ikke blot ualmindelig lækker, den er også bæredygtig.

Hvordan kan du og familien spise mere klimavenligt? Hvad er de vigtigste råd i forhold til at klimasikre vores mad? Det kan du blive klogere på her.

Lad eleverne undersøge deres klimaaftryk og giv dem en forståelse af, hvilken betydning de daglige valg har for fremtiden.

Bliv klogere på danskernes forbrug og klimaaftryk! Få også gode råd til, hvordan du kan aflaste klimaet i din hverdag.

Tænker du over, hvordan dine ting er blevet produceret? Bliv klogere på dine tings livstrin, og hvordan du køber klimavenlige ting fremover.

Find ud af hvor stort den gennemsnitlige danskers klimaaftryk er og bliv klogere på, hvordan din livsstil, og de valg du træffer i hverdagen, påvirker det samlede CO2e regnskab.

Experimentariums særudstilling Klimatopia bygger på nyeste viden om bæredygtighed og klima. Her kan du læse om videnskaben bag udstillingen.

Bliv klogere på din adfærd og find ud af, hvor stort et klimaaftryk du sætter på Jorden, og hvor godt du bekæmper madspild.

Hvordan kan du spise sundt og klimavenligt? Et godt skridt på vejen er at kende de nye, officielle kostråd, som ikke kun handler om sund men også om klimavenlig kost. Test din viden om kostrådene i quizzen her.

SESAM21: En dag i september indtog 300 skoleelever Experimentarium og gav deres fantasifulde og kompetente bud på bæredygtige fødevarer og produktion.

Here you'll find the full website for Experimentarium's new exhibition Climatopia opening on the 14th of October.

Er det bare varmt, eller er der hedebølge? Vi giver dig definitionen på hedebølge og fremtidens udsigter for sommervejret.

Havets enorme kræfter kan bruges til at udvinde energi. Få mere at vide om forsøg med bølgeenergi i denne artikel.

Selvom vandkraft ikke udgør nogen stor del af Danmarks samlede energiproduktion, er det den vedvarende energikilde, der globalt set udnyttes mest. Bliv klogere på vandkraft her.

Vindenergi er vedvarende energi og kan være en del af løsningen på klimaproblemerne. Læs mere om vindenergi og vindmøller her.

I Danmark bruger vi kul til at producere el og fjernvarme. Halvdelen af vores el kommer fra afbrænding af kul.

Naturgas står for 25% af verdens energi- og elektricitetsforbrug og vil nok blive brugt også efter at kul og olie bliver udfaset.

Olie er dannet af planter og andre organismer igennem millioner af år. Vi begyndte først at udnytte olie i stor stil i midten af 1800-tallet.

Før man kan udlede røgen fra et kulfyret kraftværk, skal den renses for kvælstofoxider, flyve-aske og svovldioxid.

I et kraftvarmeværk produceres der både el og varme på samme anlæg. Læs mere om produktionen her.

Nogle forskere ser geoengineering som løsningen på global opvarmning og klimaforandringer. Men ikke alle er lige begejstrede for ideen.

Hvordan producerer vi energi uden at udlede drivhusgasser? Læs mere om fordele og ulemper ved bl.a. biobrændsel, atomkraft og geo-engineering.

Det er sæson for et af klodens vildeste vejrfænomener. Se med her, hvor vi viser og fortæller, hvad orkaner egentlig er for nogle størrelser.

Hvad går al snakken om klima ud på? Her kan du blive klogere på blandt andet drivhuseffekt, global opvarmning og drivhusgasser.

Kan vi nå at vende udviklingen og bremse klimaforandringerne? Læs om, hvad internationale videnskabsfolk kan blive enige om.

Flere af verdens største byer er gået sammen for at forsøge at finde ud af, hvordan man skaber bedre og renere byer – såkaldte smart cities.

Skyer påvirker klimaet ved både at køle og opvarme Jorden. Læs mere her.

Mængden af is og sne på Jorden har stor betydning for klimaet, da is og sne reflekterer noget af Solens stråling.

Menneskets udledning af drivhusgasser påvirker klimaet. Læs om de konsekvenser, en temperaturstigning vil medføre.

Klimaforandringerne har mange konsekvenser for både naturen og samfundet. Flere af dem hænger sammen, og enkelte forstærker hinanden.

Et naturligt resultat af den globale opvarmning er, at ismasserne forskellige steder i verden er begyndt at smelte.

Hvis vi giver naturen gode vilkår, kan den hjælpe os af med noget af den store mængde CO2, vi har ladet slippe uhindret ud i atmosfæren.

Der er fundet og udviklet en række forsøg, eksperimenter og cases til Climate Minds. Her finder du en oversigt over dem alle.

Er skifergas kilden til rigdom i Danmark? – Og vil en produktion sænke omlæggelsen til et fossilt frit Danmark? Bliv klogere på skifergas i denne artikel.

Det moderne samfund er utænkeligt uden store mængder energi. Ja, man kan sige, vi er blevet afhængige af energi. Hvordan gik det til?

I 2050 skal hele Danmarks energiforsyning være omstillet til vedvarende energi. Men allerede i 2020 skal flere delmål være opfyldt. Læs mere her.

Her kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du køber de energieffektive LED pærer.

Drivhusgasser en nogle bestemte gasser i atmosfæren, som kan absorbere den infrarøde stråling, der udsendes fra jordens overflade.

Aerosoler er små partikler i luften omkring os. De forekommer både naturligt og menneskeskabt og har betydning for klimaet og klimaforandringer.

Betyder det noget for de globale klimaforandringer at tage cyklen frem for bilen? Læs om henholdsvis kollektivets og individets ansvar for at finde løsninger.

Over 300 solskinstimer, tropenætter og historisk lidt regn. Vi har samlet nogle vilde rekorder fra juli 2018.

Barberede mus viser, at solmangel giver os abstinenser...

Hold jer for næsen hvis I nogensinde skal en tur til Titan!

Vand er en kemisk forbindelse, og er et helt utroligt og livsnødvendigt element i menneskets tilværelse. Den kemiske forbindelse har også nogle skjulte hemmelige egenskaber. Vidste du for eksempel, at babyer er fyldt med vand?

Hvornår begynder huden at blive blå og svulme op? Hvor koldt skal det være, før man dør? Og er alkohol virkelig en god idé, når man fryser?

Er det koldt for tiden? Det er intet i forhold til disse temperaturer!

Hvad giver snefnugs unikke og smukke strukturer? Og findes der egentlig to helt identiske snefnug? Vi giver dig svarene her!

Den mørke tid er over os. Men hvorfor er det nu, at lyset forsvinder - og hvor bliver det af?

Forløbet henvender sig til 7. -9. klasse i faget geografi. Lær om hvordan havet former kysten, samt hvordan kysten kan beskyttes.

Forløbet henvender sig til 7. -9. klasse i fagene geografi og fysik. Undersøg mængden af energi i vand ved hjælp af målinger og beregninger.

Den globale temperatur stiger og katastrofen lurer. Her er 4 bud på teknologi, der kan redde os.

Lav nemt din egen regnbue med, vand, et glas, sollys og et hvidt stykke papir.

Er det sandt, at man bliver mindst våd i regnvejr, når man løber? Og hvorfor er regn egentlig dråbeformet? Tag quizzen og bliv klogere på regn i denne våde tid.

Efteråret er over os, og hvordan kan det egentlig være, at efterår er så fyldt med tunge skyer og regn?

I dette tema om klima og energi finder du baggrundsartikler og debatskabende stof om klima og energi. Temaet indeholder også forsøg og cases til brug i undervisningen.

Forskere viser, at en særlig type bølge smelter isen i de vestlige områder af Sydpolen.

Det moderne samfund er utænkeligt uden store mængder energi. Ja, man kan sige, vi er blevet afhængige af energi. Hvordan gik det til?

2. juli 2011 gik det for alvor op for mange danskere, at fremtidens varmere klima kan medføre kostbare skybrud.

Kan du producere strøm til landsbyen, så beboerne bliver glade, samtidig med at du holder CO2-udledningen så lille som mulig?

Et af punkterne i EU's klima- og energimål for 2030 er at mindske udledningen af drivhusgasser. Læs mere om EU's mål for 2030 her.

LED lys vinder indpas overalt. Men hvordan adskiller en LED pære sig fra en gammeldags glødepære? Bliv klogere på LED her.

Hvad er klima egentlig? Alle taler om det, men kender du den præcise definition af begrebet? Bliv klogere på klima-begrebet i denne artikel.

Hvad er drivhuseffekten, og hvordan påvirker den klimaet? Læs mere i denne artikel.

Jorden er inddelt i forskellige klimazoner, der bl.a. siger noget om frost, mængden af regn og plantevæksten.

Vanddamp er en drivhusgas. Faktisk er det den drivhusgas, der er mest af i atmosfæren.

Kuldioxid er en af de vigtigste drivhusgasser i klimasystemet.

Lattergas er både en menneskeskabt og en naturligt forekommende drivhusgas.

Metan er en drivhusgas, der blandt andet frigives fra tarmen på køer og andre drøvtyggende husdyr.

Du har sikkert hørt om drivhusgassen ozon i forbindelse med snakken om hullerne i ozonlaget. Læs mere om ozon her.

Halocarbener er menneskeskabte drivhusgasser, og forskere vurderer, at halocarbenerne har ansvaret for 25 % af drivhuseffekten.

Kulstof indgår i et kompliceret kredsløb mellem atmosfæren, oceanerne, biosfæren og jordens indre.

Hvordan bliver fremtidens klima? Forskere bruger klimamodeller til at forsøge at beskrive det.

Klimaforandringerne er en realitet - det sker lige nu. Jorden har dog gennem sin lange udvikling gennemgået mange klimaforandringer.

Temperaturen på Jorden i dag er styret af indstrålingen fra solen og dermed strålingsbalancen for Jorden.

Jordens klima har været svingende, siden Jorden blev skabt. Få en gennemgang af fortidens klima og fortidens klimaforandringer her.

Grønlands indlandsis er en ren historiebog, der indeholder information om klimaet de sidste 200.000 år.

Jordens indre er omkring 6-7000 grader varmt, og det giver heftig aktivitet på overfladen med vulkanudbrud og jordskælv.

Bliv klogere på hvordan Solens aktivitet påvirker Jordens klima og kan medføre klimaforandringer.

Set fra rummet er Jorden blå på grund af oceanerne. Læs om deres betydning for klimaændringerne her.

Jordens bane omkring Solen er en naturlig årsag til almindelige klimaændringer.

Efter det moderne menneske har gjort sit indtog i verden, skal endnu en faktor lægges til klimamodelberegningerne: menneskets indvirken.

Verdens skove optager CO2 fra luften, forhindrer ørkendannelse og meget andet. Læs om skovenes betydning for klimaet og klimaforandringerne.

Læs om hvilke konsekvenser de globale temperaturstigninger har for naturen.

Her kan du blive klogere på, hvordan klimaforandringerne påvirker vandets kredsløb og kan føre til både oversvømmelser og tørke.

Menneskets måde at leve på bliver påvirket af klimaforandringerne. Læs mere om det her.

De globale klimaforandringer medfører ændringer i levevilkårene for mennesker rundt omkring på Jorden. Bliv klogere på konsekvenserne her.

Landbruget og dermed fødevareproduktionen bliver påvirket af de globale klimaforandringer.

Hvis den globale opvarmning fortsætter som hidtil, vil klimaforandringerne medføre mangel på mad og vand – især i udviklingslandene.

Tørke opstår, når et område gennem længere tid ikke får tilstrækkeligt med nedbør.

Klimaforandringerne kan medføre flere kraftige regnskyl og oversvømmelser. Det kan have store konsekvenser for mennesker og samfund.

Klimaforandringerne tvinger nogle steder mennesker til at flygte fra deres hjemsted. Læs mere om klimaflygtninge her.

Læs mere om klimaforandringernes betydning for sygdomme som eksempelvis malaria, dengue feber og astma.

I Danmark er vand i kælderen et af de helt store problemer ved skybrud og efterårsstorme. Læs mere om klimatilpasning her.

Vi kan heldigvis selv gøre noget for at reducere konsekvenserne ved klimaforandringerne og dermed modvirke den globale opvarmning.

Energiproduktion er en af de store brikker i CO2-regnskabet. Kom nærmere på hele energiproduktionens livscyklus her.

Få styr på strømstyrke (A), spænding (V) og effekt (W) her.

Kul, olie og naturgas er fossile brændsler, der er dannet for mange millioner af år siden af plante- og dyrerester.

Naturgas stammer fra plante- og dyrerester, der gennem millioner af år er omdannet til en luftformig brændbar gas.

Her finder I caseopgaver til røggasrensning.

Vi er vant til, at der er elektricitet, når vi trykker på kontakten. Men i mange andre dele af verden findes der ikke elektricitet – i hvert fald ikke altid.

Man kan hente meget energi fra havet både i form af bølge- og tidevandskraft. Læs mere om energi fra havet her.

Geotermisk energi er, når man udnytter varmen fra Jordens indre. Energien kan udvindes i form af damp eller varmt vand.

Casen giver et eksempel på, hvordan naturlige ressourcer kan anvendes i energiproduktionen.

Biogas, biodiesel og bioethanol er eksempler på biobrændsler. Biomasse som halm og træflis er også biobrændsler.

Biobrændsler er betegnelsen for brændsler som halm, træ og træflis. Læs mere om dem her.

Biodiesel kan anvendes dels som et CO2-neutralt brændstof i dieselmotorer, og dels som biofyringsolie. Bliv klogere på biodiesel her.

Fra alger kan man udvinde olie og omdanne det til brændstof. Læs mere om metoden her.

Bioethanol kan fremstilles af blandt andet majs og erstatte eller supplere brugen af benzin. Bliv klogere på fordele og ulemper her.

Debatoplægget skal give et indblik i de firmaer, universiteter og politikere, der har interesse i bioethanol i Danmark.

Fra husdyrgødning og andet organisk affald kan man udvinde biogas, der kan bruges til produktion af el og varme. Læs mere her.

Der er meget biogas at hente fra gylle, og efter udvindelsen kan gyllen stadig bruges til at gøde med. Læs mere her.

Brændselsceller fungerer i princippet som et batteri ved at omdanne brændstof og luft direkte til elektricitet, varme og vand.

Solenergi er en CO2-neutral energiform og bidrager aktivt til at reducere udledningen af drivhusgasser. Læs mere her.

I et solvarmeanlæg udnytter man energien fra Solen til at opvarme vand, som bruges i huset til for eksempel opvask, bad og opvarmning.

Solceller omdanner Solens energi til elektrisk energi på en driftsikker og støjfri måde, der ikke forurener.

Både i Danmark og resten af Europa bruges der meget energi på at opvarme bygninger. Noget af det energi kan med fordel dækkes af solvarme.

Vi har ikke kernekraftværker i Danmark, men nogle af vores nabolande har det. Læs mere om kernekraft her.

Kernekraft bygger på princippet om fission. Når en kerne spaltes i to dele, frigives der energi. Bliv klogere på fission her.

Anvendelsen af atomkraft i Sverige er ved at blive udfaset, efterhånden som atomkraftværkerne bliver slidt ned.

I modsætning til fission, hvor der frigives energi ved spaltning af store atomkerner, får man ved fusion små atomkerner til at smelte sammen.

Energi produceres, købes og sælges på tværs af landegrænser, og vores energisystemer er som et stort pulserende spindelvæv.

Det danske elsystem er overordnet opdelt i tre dele. Bliv klogere på vejen fra vindmølle til forbruger i denne artikel.

Hvordan spiller forsyningssikkerhed sammen med liberalisering og vedvarende energi? Bliv klogere her.

I Danmark arbejder vi aktivt og målrettet for at nedbringe miljøpåvirkningerne mest muligt.

Det er svært og dyrt at lagre elektricitet, så derfor skal det helst bruges i det øjeblik, det produceres.

Det meste af den strøm, der forbruges i Danmark, handles på et fælles nordisk marked. Læs mere om elmarkedet her.

Strømmen i Danmark handles primært på elbørsen Nord Pool. Bliv klogere på, hvordan det foregår i denne artikel.

Her kan du læse om samarbejdet med vores nabolande og liberaliseringen af elmarkedet, der har skabt nye aktører i elhandlen.

Elprisen er fleksibel. Hvis forbruget er lavt, eller der er en stor elproduktion, er prisen mindre end ved et højt forbrug og lav elproduktion.

Energiproduktionen fra sol, vind og bølger er afhængig af vejret og derfor ikke konstant. Derfor skal vi tænke energisystemerne sammen.

Med intelligente elsystemer, også kaldet Smart Grid, kan for eksempel vaskemaskinen selv gå i gang, når elprisen er lav og produktionen høj.

Der går meget energi til spilde både i energiproduktionen og i vores energiforbrug. Meget af det er varmetab. Læs mere her.

Bliv klogere på hvordan ammoniak holder liv i halvdelen af verdens befolkning.

OPGAVE: Regn på energieffektivitet i ammoniakprocessen og diskuter fordele og ulemper ved brug af kunstgødning i Danmark.

Hvem bestemmer over klimaet? De politiske løsninger er lige så komplekse som selve klimaproblemet. Læs mere her.

Det er ikke alene for klimaets skyld, at omstilling til alternative energikilder er nødvendigt. Der er også politiske årsager til det. Læs mere her.

Klimapolitik er også sikkerhedspolitik, da klimaforandringerne skaber uro i alle dele af verden. Læs mere om klimaflygtninge her.

FORSØG: I dette forsøg kan du eksperimentere med drivhuseffekt.

FORSØG: Prøv at smage på CO2 i dette lille forsøg, og se om du kan kende smagen fra din dagligdag.

FORSØG: Ren CO2 på luftform er tungere end atmosfærisk luft. Det kan du selv opleve i dette forsøg.

FORSØG: Affaldsstoffet fra kroppens forbrænding er som fra et kraftværk CO2. Det kan du påvise med dette lille forsøg.

FORSØG: Iagttag planters fotosyntese ved hjælp af dette forsøg.

FORSØG: Med dette lille forsøg kan du med egne øjne se, hvor effektiv vand er til at optage varme.

FORSØG: I dette lille forsøg kan se med egne øjne se hvor meget CO2, der kan være opløst i 2 liter væske.

FORSØG: I dette forsøg kan du se, at når vand varmes op, fylder det mere.

FORSØG: I dette forsøg kan du se, at det ikke er al afsmeltning, der forårsager stigninger i verdenshavene.

FORSØG: Undersøg hvordan Solen opvarmer havområder og landområder forskelligt.

FORSØG: Bliv klogere på grønlandspumpen og lav dit eget forsøg, der illustrerer pumpen.

FORSØG: Beregn og diskuter forskellen i saltkoncentrationen i en flydende saltvandsopløsning og i en frossen.

FORSØG: Ved dette lille forsøg kan du se nogle af konsekvenserne ved forsuringen af verdenshavene.

FORSØG: Her kan du se, hvilke konsekvenser det har, når du udsætter en "mini-mark" for forskellige klimaforandringer.

FORSØG: Målet er at bestemme albedoværdier for is, jord og vegetation ved hjælp af to forskellige metoder.

FORSØG: I dette forsøg påviser du, at der udledes CO2, når du brænder forskellige fossile brændsler af.

FORSØG: Vanddamp optræder både i luften omkring os og i fortættet form som skyer. Her kan du lave skyer på to forskellige måder.

FORSØG: I dette forsøg kan du se, at der altid er vanddamp i luften, også selv om man ikke lige kan se det.

FORSØG: Her laver du en sky af nitrogen (kvælstof) og vanddamp. Husk sikkerhedsbriller og handsker.

FORSØG: Lav dit eget batteri og producer energi med en citron.

FORSØG: En solcelle er bygget til at omsætte energi fra solen til elektricitet. I dette forsøg kan du prøve at lave din egen.

FORSØG: Her kan du lave en solcelle, hvor du blandt andet bruger friske brombær til at skabe strøm.

FORSØG: Vindenergi er omdannelse af bevægelsesenergien fra vinden til elektrisk energi. I dette forsøg kan du bygge din egen vindmølle.

FORSØG: I dette forsøg skal du måle på din vindmølles effektivitet.

FORSØG: I dette forsøg kan du lave en brændselscelle og blive klogere på, hvordan de virker.

FORSØG: I dette forsøg kan du lave dit eget batteri med zink og carbon.

FORSØG: Med ganske få ting kan du i dette forsøg lave en minigenerator og få en diode til at lyse.

FORSØG: Ved hjælp af dyppekoger, effektmåler og termometer bestemmer du i dette forsøg vands specifikke varmekapacitet.

FORSØG: Her er forslag til simple undersøgelser af intensiteten af den termiske energi, som opfanges af en solfanger.

FORSØG: Brændværdier af for eksempel sprit og stearin kan bestemmes ganske enkelt. Her kan du læse mere om hvordan.

FORSØG: Få en vejledning i, hvordan du bestemmer energiindholdet i et batteri.

FORSØG: Bestem nyttevirkningen ved forskellige metoder til opvarmning af vand.

FORSØG: I dette forsøg kan du påvise CO2-udledningen fra en personbil.

FORSØG: Formålet er at demonstrere sammenhæng mellem tryk og temperatur og at vise grundprincippet for en dieselmotor.

FORSØG: Den nemmeste måde at fremstille hydrogen ved hjælp af elektricitet er ved elektrolyse. Det kan du selv prøve i dette forsøg.

FORSØG: Med dette forsøg kan du ved hjælp af en magnet og et batteri konstruere en lille elmotor.

FORSØG: Formålet med dette forsøg er at demonstrere princippet bag en elmotor.

I dette forsøg kan du konstruere dit eget luftpudefartøj med ganske få ting - blandt andet en ballon, CD og en gummiprop. Se dit fartøj svæve.

Klimaet er ikke hvad det var engang

"Takeoff til fremtiden?" - bag om oplevelsen

Takeoff til fremtiden?

Gå på jagt efter den gode energi med Experimentarium og Norlys

Efterårsleg på Experimentarium

Klimaforandringer og global opvarmning

Biodiversitet

Spørgsmål: Hvorfor kan det hagle om sommeren?

Den danske natur er under pres

Den store quiz om biodiversitet

Naturriget - Bliv insekt for en dag

Hvor blev sneen af?

Experimentarium er Green Attraction

Experimentariums tiltag mod en mere bæredygtig oplevelse

Et mere bæredygtigt valg af venue

Spørgsmål: Holder de gamle myter om vejret?

Spørgsmål: Hvad er gennemsnits temperaturen i Danmark om 50 år, hvis vi forsætter som nu?

Spørgsmål: Hvorfor må klimaet ikke ændre sig?

Spørgsmål: Hvordan opstår nordlys?

Spørgsmål: Hvor meget stiger vandstanden, når isen smelter?

Spørg DMI om vejr og klima

Vejr- og Klimafestival

Klimavenlig mad: Hønsesalat med asparges

Sådan gør du jeres forbrug mere klimavenligt

Klimavenlig mad: Pizza med jordskokker

Sådan får du klimaet med på tallerkenen

Klimatopia: Til læreren

10 facts om danskernes forbrug og klimaaftryk

Dine ting har 5 livstrin

Hvor stort er danskernes klimaaftryk?

Videnskaben bag Klimatopia

Hvor stort klimaaftryk har vores mad?

Test din viden om kostrådene

SESAM21: Teknologi og fremtidens bæredygtige fødevarer

Climatopia - the travelers from the future

Hvad er en hedebølge?

Bølgeenergi

Vandkraft

Vindenergi

Fossile brændsler - kul

Fossile brændsler - naturgas

Fossile brændsler - olie

Røggasrensning

Kraftvarme

Geoengineering

For- og bagsider ved klimavenlig teknologi

Sådan opstår en orkan

Climate Minds – Forstå klimaet

Status på Jordens klimaforandringer

Smarte byer skal redde klimaet

Skyer

Is og sne

Drivhusgasser i atmosfæren

Klimaforandringernes konsekvenser

Isen smelter

Naturen hjælper os

Climate Minds – Alle forsøg

Fossile brændsler - skifergas

Energiens Danmarkshistorie del 2

Energien fra vind skal øges

Køb LED pærer med omtanke

Drivhusgasser

Partikler i atmosfæren – aerosoler

Værdi- og livsstilsændring

Sommeren 2018: Så vildt var vejret

Museforsøg: Man kan blive høj af at slikke sol

4 x Ekstremt vejr på andre planeter

5 våde facts om vand

Kan man dø af kulde?

Ekstrem kulde: Brr... 5 iskolde rekorder

Findes der to ens snefnug?

Derfor bliver det mørkere om vinteren

Havet former kysten: Undervisningsforløb til Stranden

Diger og porte: Undervisningsforløb til Stranden

4 teknologier, der kan redde Jordens klima

Lav din egen regnbue

Test din viden om regn

Derfor regner det mest om efteråret

Klima og energi