Lav dit eget sølvæg
Med et hårdkogt æg, et lys og et glas vand kan du lave dit eget sølvfarvede æg. Tænd lyset og lad kemien begynde.
Dette forsøg skal foretages med en voksen.
1 hårdkogt æg (med skal på)
1 stearinlys
1 glas vand
Når du holder ægget ind i lyset, sker der en kemisk reaktion, der efterlader et tyndt lag af rent kulstof på skallen af ægget. Det gør ægget sort.
Kulstof er vandafvisende – også kaldet hydrofobt. Derfor fanges der en tynd lomme af luft omkring ægget, når du sænker det ned i vandet. I vandet reflekteres lyset af denne luftlomme.
Lysets rejse igennem vand og luft og tilbage til dit øje gør, at ægget ser sølvfarvet ud.
Skrevet af redaktion 11. marts 2016