Vi søger IT-studentermedhjælp

Vi søger IT-studentermedhjælp

Du er åben og positiv som person. Du er en skarp problemløser. Og så er du vores nye IT-studentermedhjælp!

Du kommer til at elske det her job!

Bliv en del af Experimentarium! Stedet hvor børn og unge forelsker sig i STEM-fagene og får lyst til at blive fx forskere, ingeniører eller måske lukke op for en spændende fremtid indenfor IT!

Du bliver en del af en lille, hårdtslående og hyggelig IT-afdeling med et stort vingefang! Du kommer til at lære vildt meget og får brugt alt det, du kan!

Vi har snitflader på tværs af hele Experimentarium, hvor vi understøtter alle vores kollegaer, der udvikler, bygger, formidler, sælger og driver Experimentariums oplevelser. Vi servicerer alt fra adgangskontrol og alarmanlæg til VPN og videoovervågning.

Ærligt talt! Alt på Experimentarium ville gå i stå uden os!

Men det gør det ikke – for vi har styr på det! Og det får du også!

DU ER DEN RIGTIGE TIL JOBBET, FORDI…

Du er åben og positiv som person. Du er en inspirerende og imødekommende problemløser, som er hurtig til at identificere og løse udfordringer.

Med andre ord – du ved, at det, som du kan, kan redde en kollegas dag eller deres vigtige deadline og betyde, at de går hjem med et smil på læben – fremfor at råbe frustreret af tilfældige mennesker på gaden!

Og så har du:

  • praktisk erfaring med Mac som arbejdsplatform
  • praktisk erfaring med Office365 og måske endda brugerstyring i Azure AD
  • har lyst til at lære nye systemer og platforme at kende
  • kan arbejde selvstændigt
  • har forståelse for kommunikation

KONTAKT OG ANSØGNING

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt IT og Økonomichef Kim Nielsen på tlf. 40 79 23 01.

Ansøgningsfrist er fredag d. 23/8 2024, men samtaler afholdes løbende, så send os gerne din ansøgning allerede i dag til job-it@experimentarium.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!