Hvad består partikler af?
I tilknytning til undervisningsforløbet om Big Bang finder du her materialet til emnet HVAD BESTÅR PARTIKLER AF?
Her zoomer vi ind på menneskekroppen og finder de mindste byggesten, vi kender i dag. Se hvor mange partikler, der udgør en person og undersøg, hvordan energi og stof hænger sammen. Er en partikel en ting eller ren energi?
Aktivitet: Print og klip kvarkerne ud. Hvilke kvarker hører sammen?
Lettilgængelig tekst med flotte billeder og god grafik, der handler om historien om partikelfysik og CERN. 18-sider fra bogen er her udvalgt.
Indeholder: CERNS fødsel; Partikelfysik anno 1954; Kræfterne; Nye partikler kommer til, Acceleratorer; Detektorer, Boblekammeret; Multiwire kamre; Historien om kvarker; kvarker ses med elektronstråler; Supersynchrotroner og kolliderende stråler; Charm; Bottom og top kvarkerne, Historien og leptonerne; Historien om Bosonerne, LEP-acceleratoren; Løse ender; LHC – det næste skridt.
Af Peter Hansen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Fysik Forlaget. Dansk.
Godt og grundigt undervisningsmateriale på A-niveau med tekst og opgaver til særligt interesserede. Kan f.eks. bruges til studieretningsprojekter
Indeholder: Partikelfysik – hvad ved vi?, Byggestenene: Kvarker; leptoner og deres antipartikler; Naturens fundamentale kræfter; Standardmodellens succeser; Standardmodellens mangler; Accelerator fysik; Detektorer; Relativitetsteori – fra partikelfysikkens synspunkt; Big Bang og kosmologi.
Af Esben Klinkby, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. 73 sider. Dansk.
Overskuelig og grafisk flot plakat, der fylder en side. Plakaten giver en indførelse i elementarpartikler og interaktioner; kvarker, leptoner og bosoner; stof og antistof.
Let tilgængelig. Engelsk.
Overskuelig og grafisk flot plakat, der fylder en side.
Plakaten giver en indførelse i atomkernens opbygning; Universets udvidelse, Kerne-energi, Radioaktivitet; Anvendelse af radioaktivitet (røgalarmer, kernekraftværker, kræftmedicin, MR-skanninger, historisk datering og udforskning af rummet).
Forholdsvis let tilgængelig. Engelsk.
Flot, illustrativ og meget enkel A4 plakat, som er en introduktion til partikelfysik. Hvad er de mindste partikler, der findes?
Af Mike Green. Sprog: Engelsk.
Flot, illustrativ og pædagogisk A4 plakat om standardmodellen: Kvarker, leptoner, antistof og kræftbærende partikler.
Af Mike Green. Sprog: Engelsk.
Flot, illustrativ og pædagogisk A4 plakat om naturens kræfter: Tyngdekraften, den elektromagnetiske kraft, den svage kernekraft og den stærke kernekraft. Kraftoverførende partikler.
Af Mike Green. Sprog: Engelsk.