Snyd hjernen: Hvilken togskinne er størst?

Advarsel: Dette fænomen kan give dig seriøst hovedbrud. Men der er en forklaring på det.

Hvilken togskinne er størst

En amerikanske journalist ryddede op i sin søns togbane-skinner, da han opdagede noget mærkeligt.

To buede skinnestykker, der lå ved siden af hinanden så ud til at have forskellig størrelse – men når han lagde dem oven på hinanden, havde de præcis samme størrelse, fortæller han til mashable.com.

Journalisten, Marc Blank-Settle, filmede det mærkelige fænomen og lagde videoen på sin Twitter-profil, hvor den på kort tid blev delt tusind gange. Her kan du se videoen:

Hvad h… foregår der?

Faktisk blev fænomenet allerede forklaret i 1800-tallet af den amerikanske psykolog Joseph Jastrow.

Jastrow-fænomenet er en optisk illusion, der har at gøre med perspektiv.

De to buestykker har i virkeligheden samme størrelse, men på grund af deres form og placering i forhold til hinanden, bliver øjet snydt.

Den øverste bue er længere end den nederste på begge stykker. Men når de ligger tæt sammen, sammenligner øjet uvilkårligt den nederste linje af det øverste stykke med den øverste linje på det nederste. Og derved opstår illusionen.

Forvirret? Bare rolig – du er ikke den eneste.

Se mere