Foto: Evan Smith
Verdens største diamanter bliver til langt dybere i Jorden end ordinære diamanter, viser ny forskning. Store diamanter vokser frem i flydende metal, helt ned til 750 kilometer under Jordens overflade.
Verdens største diamanter er højt elskede sten. Og de kære små får naturligvis passende navne. For eksempel den berømte ”Cullinan” fra 1905. Det er den største smykke-diamant, man nogensinde har fundet. Eller ”Lesedi la Rona” fra 2015 i Botswana, som til dato er det næststørste fund. Disse funklende sten er berømte langt udenfor smykkeindustrien.
Men geologer har længe undret sig over, hvordan så store diamanter kan dannes. Og de har formodet, at de sjældne og overvældende smykkesten må blive til på en anden måde end mindre diamanter. Der er bare ingen, der har kunnet dokumentere hvordan. Før nu.
Nu viser det sig, at der er spor af størknet metal i mikroskopiske urenheder i nogle af de store diamanter. Og det tyder på, at disse konger blandt smykkesten vokser frem i lommer af flydende metal 360 til 750 kilometer under jorden – nok mest sandsynligt ved 660 kilometers dybde.
Store diamanter kommer altså til verden i en væske. Det er en helt anden måde end mere almindelige diamanter. De opstår for det meste i 140-190 kilometers dybde.
Det er gemologer – altså ædelstensforskere – fra USA og Sydafrika, blandt andet Ewan M. Smitdt fra Gemological Institute of America i New York, som har gjort opdagelsen. Ved at udføre nøje analyser af store diamanter, som kom forbi instituttet for at blive undersøgt, opdagede forskerne kemiske spor af jern, nikkel, svovl, kulstof og brint.
Foto: Robert Weldon and Gem Diamonds ltd.
Netop den sammensætning af molekyler peger på, at store diamanter stammer fra lommer af flydende metal omkring 660 kilometers dybde.
Her er flydende kulstof opløst i smeltet jern og nikkel. Og hvor opløsningen er mættet med kulstof, krystalliserer kulstofatomerne ud som diamant. Man har et meget godt billede af, hvad der sker i det flydende metal dybt under jorden, hvis man har set andre krystaller blive til. For eksempel en sukkerkrystal, der vokser frem i en mættet sukkeropløsning.
Diamanterne gror altså frem i mørket, på samme måde som andre krystaller. Det opløste kulstof bygger diamanten op lag efter lag, hvis det rigtige tryk vel og mærke er til stede i det flydende metal. Og trykket er perfekt i 660 kilometers dybde.
“Vi aner faktisk ikke, hvor lang tid det tager for en diamant som “Culling” at dannes. Måske sker det på dage, måske over millioner af år,” fortæller Evan Smith til Experimentarium.
Kemiske spor af metal i en diamant. Foto: Evan Smith
“Og vi tror egentlig ikke, at diamanterne bliver større, blot fordi de dannes i dybere lag. Det er nærmere sådan, at diamanter bliver til ved forskellige opskrifter. Når man så følger den ene opskrift, får man små diamanter. Den anden opskrift giver først og fremmest store diamanter,” forklarer Evan Smith.
De store diamanters kemiske spor vidner desuden om forholdende dybt under Jorden. Det er ellers viden, forskerne kun har kendskab til i grove træk. Så den ny opdagelse er også et vigtigt forskningsmæssigt bidrag til forståelsen af de forhold, grundstoffer som jern, nikkel, kulstof, svovl og brint eksisterer under i dybet.
Kilde: Science
