Xciters Digital

Xciters Digital er et uddannelsesprojekt, der styrker interessen for naturvidenskab og teknik, inspirerer til nye undervisningsformer og højner elevernes formidling af naturvidenskab. Hent materialerne til 7. -8. klasse her.

Xciters Digital er et uddannelsesprojekt, hvor idéen er at styrke interessen for naturvidenskab og teknik og at højne elevernes faglige niveau inden for disse fag samt formidling af dem. Idéen er samtidig at inspirere lærere til en ny undervisningsform, der kan motivere elever ved hjælp af forsøg, film-optagelser, redigering og formidling til andre. Kort sagt motivation ved hjælp af tydeligt mål samt en masse “hands on”-aktiviteter.

7.-8.klasses elever uddannes til at formidle naturvidenskab til skolens andre klasser fx 4.-6.klasser i en “ung til ung formidling” og kommer til at være rollemodeller for de yngre elever. Xciters Digital tager sit udspring i det tidligere Xciters-projekt og skal bidrage til at skabe en tradition for at formidle naturvidenskab allerede fra skolealderen.

Xciters Digital med tilhørende kurser for elever og lærere har været muligt takket være finansiering fra Det Obelske Familiefond.

I Xciters Digital er der fokuseret på at filme forsøg med high speed-optagelser, der kan vise forsøgene i slowmotion. I vejledningerne nedenfor er der forsøgsbeskrivelser af forsøg, der for de flestes vedkommende egner sig til visning i slowmotion.

Lærervejledninger til download

Lærervejledning

De tre tilstandsformer 
Fag: Fysik/kemi

Vands forvandling
Fag: Fysik/kemi

Bilmotoren 
Fag: Fysik/kemi

High speed: kamera og redigering
Fag: “It og medier “

Ildebrande
Fag: Fysik/kemi

Beskyt din hjerne
Fag: Fysik/kemi og biologi

Raketter
Fag: Fysik/kemi

Ark til feedback

Evalueringrapport for Xciters Digtial (PDF)
Af Helene Sørensen, Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet

Flere skolematerialer