Lær om drivhuseffekten
Hvad er drivhuseffekten, og hvordan påvirker den klimaet? Det kan du blive klogere på i denne artikel.
Drivhuseffekten kan beskrives som fornemmelsen af at komme ind i et varmt og fugtigt drivhus. Drivhusets vægge tillader kortbølgede solstråler at passere gennem glasset, men væggene holder på varmen ved at tilbageholde de langbølgede varmestråler. Drivhuset kan sammenlignes med jordens atmosfære, hvor “væggene” er drivhusgasser, partikler og skyer.
Jordens gennemsnitstemperatur er ca. 15˚C. Uden den naturlige drivhuseffekt ville jordens temperatur være ca. 33˚C grader koldere, og jorden ville være ubeboelig for mennesker og langt størstedelen af andre levende organismer på jorden.
Drivhuseffekten skyldes, at drivhusgasserne i atmosfæren absorberer den infrarøde varmestråling, som jordens overflade udstråler.
Illustrationen viser den naturlige drivhuseffekt med strålingsbalancen mellem jorden og atmosfæren. Den indkommende stråling fra solen balanceres af den udgående varmestråling fra jordens atmosfære.
Omkring én tredjedel af den indkommende stråling fra solen reflekteres af skyer (23%) og jordens overflade (8%) og sendes direkte ud i universet igen. Alle lyse overflader reflekterer solindstrålingen, hvilket vil sige skyernes overside, havis og indlandsis, sne mm.
De resterende to tredjedele, absorberes af atmosfæren (20%) og jordens overflade (49%). I atmosfæren er det primært ozon, partikler, CO2 og vand, der absorberer solindstrålingen. På jordens overflade optages solindstrålingen af mørke overflader, hvilket vil sige jord, hav, asfalt og mørke hustage mm.
Den indstråling, der absorberes, omdannes til infrarød stråling, altså varmestråling. Atmosfæren og jordens overflade slipper alstå af med energien ved at udstråle varme. Jordens overflade udsender varmestråling op i atmosfæren. En del af denne stråling forsvinder ud i universet (12%), men størstedelen arsorberes af atmosfæren (102%). Atmosfæren udsender varmestråling i alle retninger. Det betyder, at atmosfæren sender stråling både ud i universet (57%) og tilbage mod jorden (95%). Skyer og gasser virker altså som et isolerende lag, der reflekterer varmestrålerne og derved opvarmer atmosfæren.
Der er yderligere to pile i skemaet: Fordampning, som fører 23% varmestråling fra overfladen op i atmosfæren, hvor den afgives som fortætningsvarme. Den anden leder varme (7%) fra overfladen op i atmosfæren via termisk aktivitet.
Varmestrålingen, der reflekteres fra atmosfæren, gør, at jorden opvarmes med omkring 33 ˚C . Uden denne effekt ville overfladetemperaturen have en gennemsnitstemperatur på ca. -18 ˚C.
Ved tilførsel af menneskeskabte drivhusgasser rykkes balancen mellem indgående og udgående stråling mod højere temperaturer.
Den naturlige drivhuseffekt skyldes i nævnte rækkefølge: vanddamp (H2O), kuldioxid (CO2), methan (CH4), lattergas (NO2) og ozon (O3) i atmosfæren. Drivhuseffekten forekommer altså helt naturligt, og den er en nødvendig mekanisme for menneskets overlevelse.
De naturlige drivhusgasser er CO2, CH4, NOx, O3 og H2O. Vanddamp (H2O) er den vigtigste drivhusgas i atmosfæren. H2O bidrager med 75 % af den samlede naturlige drivhuseffekt.
Den stigende CO2-koncentration i atmosfæren giver den største menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten (omkring 60%). Udslippet af CO2 skyldes først og fremmest afbrænding af fossile brændsler og afskovning af store tropiske skovarealer.
Også forøgelsen af vanddamp i atmosfæren bidrager til den øgede drivhuseffekt. 75% procent af drivhuseffekten skyldes naturligt forekommende vanddamp. Når udledningen af CO2 får temperaturen til at stige, stiger også koncentrationen af vanddamp i atmosfæren. Det skyldes, at varm luft kan indeholde mere vand end kold luft. Derved forstærkes drivhuseffekten yderligere.
FN’s klimapanel (International Panel for Climate Change, IPCC) har fremlagt betydelig dokumentation for, at jordens klima ændrer sig, og der er bred enighed om, at øgningen af koncentrationer af drivhusgasser hovedsageligt skyldes menneskeligt udslip. Menneskets energiproduktion og andre aktiviteter har tilført atmosfæren en øget mængde drivhusgasser, som ikke forekommer naturligt i så store koncentrationer. Det forskubber strålingsbalancen for jordens og atmosfærens klimasystem og fører til global opvarmning og et anderledes klima.
Klimaforståelse
– Klimaforandringer og global opvarmning
– Hvad er klima?
– Drivhuseffekten (denne side)
– Klimazoner
– Drivhusgasser
– Klimamodeller
– Kulstofkredsløbet
DMI, Tema: Klima, aug. 2008
Spektrum, Fysik 1, Clausen, Both og Hartling, Gyldendal
Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.
Skrevet af Stine Krog-Pedersen & Maya Høffding Nissen 10. maj 2010
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.