Aktivitet i undergrunden og på overfladen i Island danner grundlag for udnyttelsen af geotermisk energi.
Case: geotermi i Island
Casen giver et eksempel på, hvordan naturlige ressourcer kan anvendes i energiproduktionen. Hensigten med casen i undervisningssammenhæng er at give inspiration til lærer og studerende om at være kreative og nytænke alternative energiløsninger ud fra devisen: 'alt er muligt'.
Der var engang et lille land – et land med vulkaner, gejsere og varme kilder. Sådan ville H.C. Andersen måske have begyndt fortællingen om Islands energieventyr. Island er også et smukt land, placeret på den atlantiske højderyg og med mere end 11 % af landet dækket af gletschere. Et land der både er koldt og forblæst, med en befolkning på omkring 310.000, der har rødder til de barske nordiske vikinger.
Island er i konstant forandring i geologisk forstand, og igennem de sidste årtier har også den islandske energiforsyning gennemgået en stor forandring. Tidligere blev 90 % af energiforsyningen i Island produceret ved brug af olie. I dag er 90% af landets energiforsyning grøn energi. Ved at tænke kreative energiløsninger er det lykkedes for islændingene at skabe en topmoderne, højteknologisk energiforsyning, baseret på geotermisk energi og vandkraft, der forsyner størstedelen af befolkningen med billig og forureningsfri el og varme.
30 km øst for Reykjavik findes nogle af de højeste temperaturer i Islands undergrund, og netop her har man valgt at placere et kraftvarmeværk. Fra dybe boringer, der går 1 til 2 km ned i undergrunden, hentes energien op i form af 300 grader varm vanddamp.
Dampen ledes ind i turbiner, der bruges til el-produktion og fra en højtliggende sø henter man vand til fjernvarme. Vandet pumpes gennem en varmeveksler hvor det varmes op, af-iltes og tilsættes syrlig gas. Man fjerner således ilt og sænker pH-værdien for at undgå korrosion af fjernvarmerørene. Efter opvarmningen sendes det varme vand gennem ca. 30 km rør til Reykjavik, hvor det lagres i kæmpemæssige tanke.
Fjernvarmevandet bruges primært til husopvarmning, men også til opvarmning af fortove og indkørsler, udendørs swimmingpools, gartnerier, dambrug og meget andet. Når fjernvarmevandet er afkølet ledes det ud i havnen.
El, vand og fjernvarmeproduktionen styres og overvåges fra kontrolcentret hos
Energiselskabet, hvor hele systemet er tilkoblet et SCADA-anlæg, der håndterer mere end 50.000 signalpunkter.
Sammenligner man energiprisen i Reykjavik med energiprisen i København, betaler man mere end tre gange så meget for el, vand og varme i København, end man gør i Reykjavik.
”Vor tid er eventyrets tid” sagde H.C. Andersen og lad os tage ham på ordet. Med kreativitet og opfindsomhed kan vi skabe nye energieventyr, hvor kun fantasien sætter grænser for nye energiløsninger.
Island
Island er en vulkanø med en størrelse på 103.000 km2, der rejser sig med en gennemsnitshøjde på 500 m over havets overflade. Halvdelen af befolkningen bor i og omkring hovedstaden Reykjavik eller i mindre bebyggelser langs kystlinjen.
SCADA-anlæg (Fjernkontrol-system)
Billede af en betjeningsplads på et SCADA-anlæg (ABB’s 800xA system). Foto: ABB A/S.
SCADA er forkortelsen for Supervisory Control And Data Acquisition og er betegnelsen for et industrielt computerbaseret monitorerings- og kontrolanlæg. Et SCADA-anlæg består af en til flere skærmterminaler, et antal PLC’er (Programmerbar Logisk Kontrol), div. målepunkter ude på selve anlægget (temperatur, tryk, fugtighed, start, stop, hastighed m.m.), som er tilsluttet PLC’erne samt systemer for dataopsamling. Fra skærm-terminalerne i kontrolrummet kan operatøren overvåge og styre processen i et fjernvarmenet, i el-produktionen etc. via funktioner som: