Hvis du har prøvet at bade i Vesterhavets bølger, så har du også mærket de voldsomme kræfter i vandet. Havvandet er fuldt af energi, som kan udnyttes i for eksempel bølgemaskiner. Og vand er der masser af. Hele 70 % af Jordens overflade er dækket af hav. Men alligevel ligger bølgeenergi ikke lige om hjørnet.

Bølgeenergi kræver store og robuste anlæg

Et af problemerne er, at bølgekraft kræver store tekniske anlæg, som endnu kan være svære at styre. De skal jo lægges dér, hvor der er store bølger. Derfor skal de være ekstremt robuste. De skal for eksempel også kunne holde til kraftige storme og orkaner. Men hvis man får knækket alle disse nødder, så mener eksperter, at vi i Danmark kunne få dækket 15 % af vores nuværende elforbrug, hvis vi skabte en strækning med 150 bølgekraftanlæg i Nordsøen.

I Danmark har man valgt at afvente situationen lidt. Men flere forskere og erhvervsfolk mener, at vi skal skynde os, hvis vi vil være med til at udvikle bølgekraft. De siger, at bølgekraftindustrien har alle muligheder for at blive lige så stor som vindkraftindustrien. Det kan både give ren energi og danske arbejdspladser.

Ulemper ved bølgekraft

Det er svært at sige noget om ulemperne ved bølgekraft. Men det er sandsynligt, at alle bølgekraftanlæg vil komme til at forstyrre havmiljøet, fordi de gør bølgerne mindre, når vandet strømmer forbi.

Interessant nok var der positive meldinger fra et stort dansk forsøg med bølgekraft i Limfjorden, der kørte fra 2009 til 2013. Her skabte bølgeanlægget Wave Star et øget tilholdssted for flere planter og dyr. Så ingen ved endnu med sikkerhed, hvad det vil ske, når større bølgeanlæg bliver etableret over lang tid.

Et andet problem kan være søfart og fiskere, som kan blive forstyrret af de store anlæg. Endelig er det jo ikke alle lande, der kan bruge bølgeenergi. For det siger sig selv, at man skal have en god kystlinje for at kunne “høste” havvandets kræfter.

Nye typer bølgekraftanlæg

Opfindere har været i gang i årevis med at få den rigtige idé til et bølgekraftanlæg. Men der er endnu ikke ét bestemt anlæg, som har “vundet”. Så forskere og opfindere kæmper videre med flere forskellige modeller. I dag er der fire forskellige typer af bølgekraftanlæg i spil. De arbejder med:

• Svingende vandsøjler
• Flydesystemer
• Møllesystemer
• Opskylningsanlæg

To af de danske anlæg, der ser lovende ud, hedder Wave Star og Wave Dragon. De blev  begge sat op ved Nissum Bredning ved Vesterhavet, og testet over en årrække. Desværre har det ikke været muligt at finde midler til at bygge nogen af anlæggene i fuld størrelse, og i 2016 blev Wave Star skrottet, selvom det egentlig blev vurderet, at teknologien fungerede fint.

Nissum Bredning er en slags kravlegård for bølgeanlæg. I Nissum Bredning har bølgerne kun en kraft på omkring en tredjedel af bølgerne i det åbne Vesterhav. Det er ofte bølgeanlæggenes første prøve. Hvis de kan klare den, håber opfinderne og forskerne på at gøre anlæggene større, så de for alvor kan stå deres prøve med store bølger ude i havet. Men selvom de viser sig funktionsdygtige, er det er altså svært at finde investorer, der vil satse på anlæg i fuld skala.

I øjeblikket er der elleve teknologier/anlæg, der bliver arbejdet med i Danmark, men det er kun de fire som er aktive projekter. De øvrige ligger ikke stille, men mangler midler til videre udvikling.

Crestwing -Tordenskiold

Crestwing er et bølgekraftanlæg, som udnytter det atmosfæriske tryk – undertrykket mellem anlægget og havet. Virksomheden har bygget et testanlæg, Tordenskiold, der har været testet på havet i fem måneder i 2018 og er nu ved at blive opgraderet bseret på erfaringerne.

Anlægget består af to store pontoner af metal, forankres på havbunden med tre liner. Det kan dreje 360 grader, så anlægget altid følger bølgerne. Imellem de to pontoner er der en trykstang. Når en bølge slår ind på den forreste ponton, bevæger den sig mod den anden ponton, og trykker samtidig trykstangen ind mod den. Trykstangen er fæstnet til et tandhjul, der får den lineære bevægelse til at blive en rotation, som kan bruges i en generator.

Tordenskiold kan ifølge selskabet bag omdanne 90 procent af den optagne energi til strøm, og det er langt over, hvad andre anlæg har været i stand til.

Det virker bedst på dybt vand, og anlæggene kan placeres som bølgeparker, ligesom man laver vindmølleparker på havet (off-shore).

Wavepiston

Anlægget Wavepiston er udformet som en lang line med en række energimoduler monteret som perler på en snor. Energimodulerne består af en lodret plade, som skubbes sammen og trækkes fra hinanden, når bølgerne passerer. Vandpresset overføres til en generator som producerer strøm.

Wavepiston blev udviklet på Aalborg Universitet Anlægget blev testet over fire år i Hanstholm i halv størrelse, for blandt andet at udvikle stormbeskyttelse og beregne energihøsten. I øjeblikket testes Wavepiston i fuld størrelse i perioden 2018-2020. Det foregår i et testområde på Gran Canaria i perioden 2018 – 2020.

Weptos

Et tredje lovende anlæg hedder Weptos. Det består af to ’ben’ der flyder på havoverfladen, men er forankret i havbunden. Hvert ben har ti rotorer forankret, og de vipper i takt med bølgebevægelserne og overfører på den måde energi til en aksel, der driver en generator. De to ben kan samles eller spredes alt efter hvor store bølgerne er, og fylder derfor mellem 8 og 25 meter i bredden.

Minianlæg kan bruges til måleudstyr på havs

Bølgekraft kan også være praktisk i visse situationer til havs, hvor der måske ikke kræves meget strøm, men hvor adgangen til strøm kan være vanskelig. En dansk opfinder har udviklet Resen Waves, som er en form for mini-bølgeanlæg, som sørger for, at omdanne bølgeenergi, som derefter kan overføres direkte til måleinstrumenter på havbunden.

Eftersom det er dyrt og besværligt at skifte batterier på måleinstrumenter på havbunden, kan man forankre dem til nogle små bølgekraft-bøjer, som har en indbygget generator, som kan producere nok energi til, at måleinstrumenterne kan klare sig uden batterier.

Bølgeenergianlæg og vindmøller samarbejder

En ny udvikling mærker bølgens kraft og vindens pust. Et bølgeenergianlæg med vindmøller.

På billedet ses en test af bølgeenergianlægget Poseidon 37 med tre vindmøller. Poseidon 37 blev søsat i 2008 ud for Horns Rev. Det var det første og eneste bølge-vindenergianlæg i hele verden på daværende tisdpunkt, der viste drift på havet. Testen blev afsluttet i 2010.

Anlægget er nu videreudviklet, og firmaet bag, Floating Power Plant, opererer nu med kun én vindmølle, som til gengæld er stor på 1-1,5 MW. Testen har vist, at det er effektivt at bruge et bølgeenergi-platform til at bygge en vindmølle på. Og omvendt, at vindmøllen stabiliserer bølgeenergianlægget, så det bliver mere effektivt. En ægte “win-win situation”..

Læs mere om energiproduktion

Energiproduktion
– Energi fra havet
— Vandkraft
— Bølgeenergi (denne side)

Kilder:

• Ingeniøren: Verdens første bølge- og vindkraftanlæg klar til kommerciel debut
• floatingpowerplant.com
• waveenergy.dk

Denne artikel stammer oprindeligt fra Climate Minds, som er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Dansk Energi og Energyminds.