Slår man op i Højskolesangbogen, er det let at finde nationalromantiske sange, der hylder det smukke danske landskab.

”Den danske mark i en bølgen går
Som åndedræt af en venlig kvinde.
Sødt gynger byggen sit silkehår,
Og rugen ånder med sol i sinde…”

I dag, næsten 100 år efter at Johannes V. Jensen i 1925 skrev sin Danmarkssang er den udbredte opfattelse af Danmarks natur stadig romantisk og præget af stolthed over de bølgende kornmarker, skovene, de grønne vidder og det rige dyreliv.

Men faktisk er den danske natur under pres fra det moderne samfunds intensive udnyttelse af ressourcer og arealer, og de ensartede endeløse marker, der bugner af rug og byg, kommer med en pris: Mange arter og livsformer er truet på deres eksistens. Biodiversiteten har det nemlig svært i Danmark.

Hvad er biodiversitet?

FN definerer biodiversitet som: “Mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.”

’Biodiversitet’ betyder artsrigdom eller artsmangfoldighed og er altså forskelligartetheden af naturens levende organismer – det mylder af liv, som eksisterer på land og i vand.

I en skov med gamle egetræer lever for eksempel mange forskellige arter side om side: Insekter, pattedyr, fugle, planter, svampe og bakterier. De har alle deres rolle i økosystemet. Et økosystem kan også være et havområde, en eng, en hede, en sø eller en sump. På alle disse levesteder findes en mangfoldighed af meget forskellige organismer, som tilsammen udgør økosystemets biodiversitet.

Arterne er tilpasset og afhængige af hinanden. Et eksempel er de danske sommerfugle. En specifik sommerfugleart lægger fx æg på bladene af en særlig plante, og hvis denne plante forsvinder på grund af naturrydning eller ændringer i jordbundens surhed eller sammensætning, så har sommerfuglen ikke længere et sted at lægge sine æg. Det kan få dramatiske konsekvenser for dens udbredelse – og i sidste ende kan den blive truet af udryddelse.

Ændringer i økosystemerne kan altså få stor betydning for mange forskellige arter – inklusive os mennesker, der også er afhængige af naturen – og for biodiversiteten. Ofte er mekanismerne og sammenhængene komplekse, så det er svært at overskue de præcise konsekvenser.

Hvordan står det til med biodiversiteten i Danmark?

På globalt plan taler verdens førende forskere om en verdensomspændende biodiversitetskrise, og ifølge Danmarks Naturfredningsforening anslår man, at en fjerdedel af alle verdens arter er truet af global udryddelse.

Zoomer vi ind på Danmark ser det ikke bedre ud: Danmark er det land i EU, der har mindst beskyttet natur og et af de lande, der har opdyrket mest af sit landareal. Der er ikke meget plads til vild natur, og til at

økosystemer og arter kan trives, og derfor står det skidt til med biodiversiteten i Danmark.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er over 1900 danske arter af dyr, planter og svampe så truede, at der er stor risiko for, at de vil forsvinde fra vores natur.

Den Danske Rødliste er en samlet oversigt over, hvor truede næsten 14.000 danske arter er. Den fortæller, at 21 % af de vurderede dyre-, plante- og svampearter i Danmark enten allerede er uddøde eller truet af udryddelse.

Læs mere klimaforandringernes påvirkning af biodiversiteten.

Hvad skyldes tabet af biodiversitet?

Der er flere forklaringer på tabet af biodiversitet.

For det første mangler vi plads til naturen, fordi vi har rigtig mange andre ting, vi godt vil bruge vores arealer til. Vores moderne samfunds intensive udnyttelse af vores landareal og brug af naturressourcer til landbrug, skovbrug, ny bebyggelse, infrastruktur og produktion fortrænger naturen og mange arter.

En anden forklaring er, at vi dræner og afvander landområder, så vi kan udnytte dem til fx skov- og landbrug, og en tredje faktor er udledning af næringsstoffer og andre miljøfremmede stoffer – som fx gødning fra landbruget – som ændrer levevilkår i økosystemerne.

Mere alvorlig end klimakrisen

Biodiversitetskrisen er alvorlig og nogle forskere kalder den endda mere alvorlig end klimakrisen.

Katherine Richardson, leder af Københavns Universitets Sustainability Science Centre, er en af dem.

Hun mener, at selvom klimakrisen er alvorlig, kan den overvindes, hvis vi sørger for at leve op til vores klimamål og bremse udledningerne af CO2 til atmosfæren.

Omvendt kan tab af biodiversitet vise sig at være uoprettelig.

”Hver unik art, der bliver udryddet, mister vi for evigt, og vi kan aldrig komme tilbage til en biosfære, der er upåvirket af menneskelig aktivitet”, siger Richardson.

Nogle vil hævde, at sådan har det altid været, og at evolutionen en dag vil bringe os nye arter. Men, siger Katherine Richardson, evolutionen er langsom og det vil tage omkring 20 millioner år at fylde de huller, som vi lige nu er ved at lave i bestandene.

Hvad kan vi gøre for at afhjælpe biodiversitetskrisen?

Så hvad kan vi gøre for at beskytte vores pressede biodiversitet?

Katherine Richardson mener, at det vigtigste – både for biodiversiteten og for klimaet – er, at vi tænker over, hvordan vi forbruger ressourcer.

”Pas på madspild og pas på fødevarer, der ikke er produceret bæredygtigt med tilførsel af pesticider, der forurener økosystemerne”, siger hun.

Og så skal vi prøve at påvirke vores politikere og fortælle dem, at vi virkelig tager det med biodiversitet alvorligt.

”Politikerne skal blandt andet være med til at give natur tilbage til biodiversiteten og sørge for at naturen bliver genoprettet”, siger Richardson.

Det gælder også på havet, hvor vi skal skabe plads til naturen i form af urørt hav – fra bund til havoverflade. Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at vi skal stoppe med bundslæbende fiskeri, råstofindvinding, havbrug og klapning, for på den måde at skabe muligheder for at livet igen kan indfinde sig.

Naturgenopretning virker

Der er heldigvis gode eksempler på, at naturgenopretning virker. Gribskov i Nordsjælland har fx områder med urørt naturskov, og nogle steder har arealer, der har været drænet, fået tilført vand, så søer og åer og endda højmose vender tilbage.

Andre gode eksempler på succesfulde naturgenopretninger er ved Knudshoved Odde, i Mols Bjerg, Hammer Bakker og andre steder.

Og der er god respons fra naturen, når vi stopper skadelige aktiviteter og genopretter de ødelagte økosystemer – både i havet og på land, fortæller Danmarks Naturfredningsforening.

Et eksempel er, at hvor der for godt 25 år siden ikke ynglede havørne i Danmark, har en målrettet indsats medført, at der i dag er over 150 par, der yngler.

”Vi ved godt, at naturen kan vende tilbage, hvis vi lader den gøre det”, siger Kathrine Richardson.

Vi skal ændre vores natursyn

Et godt sted at starte, hvis vi vil gøre en forskel, er som som ofte før at starte med os selv. For at styrke biodiversiteten er det nemlig ikke mindst vigtigt, at vi ændrer vores syn på naturen.

Ved at prøve at forstå den og lære vores børn om samspillet og den indbyrdes afhængighed, der er mellem dyr, planter og mennesker, får vi de bedste forudsætninger for at hjælpe den.

Experimentariums udstilling Naturriget – Bliv insekt for en dag skal fx åbne gæsternes øjne for den danske natur og skabe grobund for et vedvarende engagement i at forbedre forholdene for naturen.

Og så kan man udforske naturen derhjemme. At bygge et kvashegn i haven, etablere et vildt bed eller at genbruge juletræet redder ikke biodiversiteten.

Men sådanne ting kan være med til at give os selv og vores børn en bedre forståelse for naturen og dens mangfoldighed, så vi får lyst til og viden om, hvordan vi passer bedre på den.

Det handler ikke bare om at være dus med himlens fugle og skovens grønne træer, men om at blive bevidst om at passe på dem – ikke blot for deres skyld, men også for vores egen.

QUIZ: Klik her og test din viden om biodiversitet.

 

Kilder: Miljøstyrelsen, Danmarks naturfredningsforening, Højskolesangbogen