RoboCup Junior og Sumobryder konkurrencerne 2013

Skrevet af redaktion, 22 januar 2013

  • Aktuelt for skoler

Kom ikke og sig, at piger ikke klarer sig godt i naturvidenskab og teknik. My og Æmilie fra skolen "Børneuniversitetet" vandt førstepladsen og Mathilde, Emma og Stine fra Utterslev Skole andenpladsen i årets RoboCup Junior.


RoboCup Junior laver Experimentarium i samarbejde med DTU. Sumobryder robot konkurrencen laves i samarbejde med Datalogisk Institut, Aarhus Universitet.

RoboCup handler om at lave robotter, der kan køre ud på den store bane og ganske alene i verden samle point.

Lærer Helgi Toftegaard fra Utterslev Skole har samlet nogle af sine hold fra 5. klasse i ringhjørnet under finalen mandag d. 18.3. på Experimentarium. Er der noget, der skal ændres, så deres robotter klarer sig bedst muligt i kamp mod de mange andre hold? raadslagning_02

Midt på RoboCup banen skal robotten selv finde ud af at skifte spor og finde frem til den anden del af banen, hvor mange gode point ligger og venter på de dygtigste robotter. Mathilde, Emma og Stine fra Utterslev Skole er begejstret over, at robotten makker ret! jublende_piger

Hér sikrer de tre piger fra Utterslev Skole sig andenpladsen i omkampen mellem tre hold med samme point. Pigernes robot har fundet vej gennem øksen (den sorte bag i billedet) og skaffer sig netop i dette øjeblik det afgørende og 9’ende point ved at passere den gule port i chikanen. Henrik Prætorius speaker sammen med en af pigerne slagets gang.

robo_vinder

I Sumobryder konkurrencen gælder det simpelthen om at smide modstanderen ud af banen. På billedet følger en bekymret pige (med hestehale) fra Horsens Statsskole til venstre og Carl (med sorte briller til højre) at de to robotter er kommet i in-fight på sumobryder banen.

robo_publikum

Finalen mellem de to bedste hold var udformet som bedst ud af tre kampe. Hér skubber Horsens-robotten “Baben” modstanderen “Ustabile Bo” ud af banen i den ene kamp. Men Carls robot “Ustabile Bo” vandt alligevel. Den var blevet gearet ned, måske fordi Carl havde opdaget, hvor ru banen var. Han havde skønnet, at en langsom, men stærk robot kunne vinde i de situationer, hvor de stod face-to-face. Og det var godt set og sikrede københavnerne sejren.

baben



Tilbage til oversigten